Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

124 kun 3° eller 4° Brede. Strar derpaa udvider Lysvejen sig igjen til en klar og bred Masse, der omfatter ß Centauri, tilligemed a ß Crucis, og i hvis Midte den sorte pcere- formige Kul sæk ligger, om hvilken jeg vil tale nærmere i det 7de Afsnit. 3 denne mærkværdige Region, noget nedenfor Kulsækken, er Mælkevejen Sydpolen nærmest. Ved a Centauri indtræder den allerede ovenfor berørte Hoveddeling: en Bifurcation (Tvefuring), som strækker sig, efter ældre Anskuelser, til Stjernebilledet Svanen. Forst gaaer der, regnet fra a Centauri, en smal Green nordlig hen mod Ulven, hvor den taber sig. Derpaa viser sig en Deling ved / Normæ, (Vinkelen). Den nordlige Green strækker sig i uregelmæssige Former til Egnen om Slangehol- derens Fod, hvor den ganske forsvinder; nu bliver den syd- ligste Green Hovedstrømmen og gaaer gjennem Alteret og Skorpionens Hale til Skyttens Bue, hvor den paa 276° Længde gjennemstjcerer Ekliptiken. Længere hen seer man den igjen i afbrudt, plettet Skikkelse, fortlobende gjennem Ørnen, Pilen og Næven indtil Svanen. Her begynder en meget uregelmæssig Region: hvor mellem e, a 09 y Cygni, en bred, work Tomt viser sig, som Sir John Herschel91 sam- menligner med Kulsækken i det sydlige Kors, og som danner et Slags Centrum, hvorfra tre partielle Stromme udgaae. Een af disse af betydeligere Lysstyrke kan ligesom spores til- bage over ß Cygni og s Aqvilæ, dog uden at forene sig med den allerede oventil omtalte, til Foden af Ophiuchus gaaende Green. En anseelig Green af Mælkevejen udbreder sig endnu desuden fra Hovedet af Cepheus altsaa t Nærheden af Cassiopea, fra hvilken Constellation vi begynde Skildringen af Mælkevejen, til den lille Bjorn og ud mod Nord' polen.