Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

123 Vinkel af 20° mellem den for sin Foranderlighed saa berømte Stjerne tj Argils og a Crucis, under Parallellerne af 59 og 60 Grad sydlig Brede. En Storcirkel, som drages gjen- iiem e Orionis og Korsets Fod, betegner Retningen af denne mærkværdige Zone. Den saa at sige landskabs-maleriske Vrrk- ning af Mælkevejen forhøjes i begge Hemisphcerer ved dens gjentagne Deling. Omtrent 2/5 af dens Omkreds heelt igjen- nem bliver den ved at være udeelt. I den store Bifurcation, (Tvefuring) dele ved a Centauri 89, efter Sir John Her- schel, dens Grene sig: ikke derimod ved ß Cent., som vore Stjernekort angive eller ved Alteret, som Ptolemæus a0; de samle sig igjen i Svanen. For at kutttte have et Overblik over Mælkevejens hele Lob og Retning, med dens Sidegrene, give vi her i sammentrængt Korthed en Skildring, der er ordnet efter Nect- ascensionernes Folge. Gaacnde igjennem / og e Cassiopejæ skyder en Green af Mælkevejen sig sydlig frem mod e Persei, og taber sig henimod Plejaderne og Hyaderne. Hoved- armen, her meget svag, gaaer over Hoedi (Kiddene) i Kudflen, Fodderne i Tvillingerne, Tyrens Horn, Eklipti- kens Sømmer - Solstitium og Orions Kolle henefter 611 54/ RA. (for 1800), stcerende LEqvator ved Halsen af Cen- hjorningen. Herfra tager Klarheden betydeligt til. Ved Bagstavnen af Skibet gaaer en Green sydlig ud til / Argus og afbrydes der pludselig. Hovedstrømmen fortsætter sig til 33 0 sydl. Decl. hvor den, vifteformig deelt (20° bret>), lige- ledes afbryder, saa at der i Linie fra y til X Argus viser sig et betydeligt Hul i Mælkevejen. I ligueude Udbredelse be- gynder sidstnævnte derpaa atter, men trækker sig sammen ved Bagsodderne af Centauren og førend Indtrædelsen i det syd- lige Kors, hvor den viser sig allersmallest som en Stribe af