Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

126 gjennem den som nd i det Frie ,,It leads us“, siger Sir John Her- schel, „irresistibly to the conclusion, that in these regions we see fairly through the starry stratum“. 95 I an- dre Egne seer man som igjennem Aabninger eller Spalter, være sig nu mod fjerne Verdensoer eller vidtudlobende For- greninger af Ringsystemet; atter i andre er Mælkevejen hid- til uigjennemtrængelig (fathomless, insondable), end- og for 40 Fods Teleskopet. ^6 Undersøgelser over Mælkevej- ens uligeartede Lysintensitet, saavelsom over Ordnin- gen i Størrelse af de Stjerner, der, fra Mælkevejens Poler ned ad mod den, selv regelmæssig tiltage i Mængde (denne Tiltagen bemærkes især 30 0 paa hver Side af Mælke- vejen ved Stjerner under 11te Størrelse saaledes ved 16/ir af alle Stjerner), have ledet de nyeste Forstere i den sydlige Hemisphcere til mærkelige Opdagelser og sandsynlige Resulta- ter angaaende det galactiste Ningsystems Skikkelse og navnlig bel, som man dristigen kalder Solens Plads i den Ver- denso, der horer til dette Ringsystem. Det Standpunkt, man anviser Solen, er excentrisk: rimeligvis der, hvor et Side- lag udgrener ftg98 fra Hovedringen i en af de ødere Negi- oner, der ligge i Sydkorset nærmere end den modsatte Knude i Mælkevejen. 09 „Dybden, i hvilken vort Solsystem ligger nedsænket i det hele Stjerne-Stratum, som Mælkevejen ud- gjor, vil allsaa (regnet fra den sydlige Grændse-Overflade) svare til en Afstand eller Lysvei for Stjerner af 9de og 10de ikke ganske af 11te Størrelse.100 Hvor Maalningcr og Umiddelbare Iagttagelser, efter Sagens ejendommelige, problematiske Natur, ikke kunne haves, hviler kun et dæm- rende Lys over de Resultater, til hvilke den aandelige Ve- tragtning, ahnelsesfuld ansporet, ligesom forud hæver sig og syneö at være kommen.