Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

140 Størrelse, og sank allerede den 10. August ned til 5te Stør- relse. Den forsvandt efter 3 Maaneders Forlob, men viste sig atter den 17. Marts 1671 og det som fjerde Størrelse. Dominique Cassini observerede den flittig i April 1671 og fandt dens Klarhed meget foranderlig. Den nye Stjerne ffulde omtrent efter 10 Maaneder have naaet den samme Glands som for, men man sogte den forgjceves i Februar 1672. Den lod sig forst see den 29. Marts samme Aar, men kun som 6te Størrelse og blev sidenefter ikke mere synlig. (Jaques Cassini, Elémens d’Astron, p. 69—71). Disse Opdagelser foran- ledigede Dominique Cassini til at opsoge forhen (af ham!) usete Stjerner. Han paastaaer at have fundet 14 saadanne og navnlig af 4de, 5te og 6te Størrelse (8 i Cassiopea, 2 i Eridanus og 4 i Nærheden af Nordpolen). Af Mangel paa Stedangivelser kunne de ikke her anføres, saalidet som de af Maraldi mellem 1694 og 1709 fundne, der ere endmcre tvivl- somme. (Jaques Cassini Elém. d’Astr. p. 73— 77; Delambre, Hist. d’Astr. moderne T. III. p. 780). v) Efter den nye Stjerttes Fremkomst t Næven hengik 178 Aar, uden at et lignende Phænomen havde frembudt sig, stjondt Himlen i al den Tid Paa det omhyggeligste blev gjen- nemforftet under flittigt Brug af Teleskoper og Sammenligning med fuldstændigere Stjerneceitaloger. Forst den 28. April 1848 gjorde Hind paa Bishops private Observatorium South Villa, Regents Park) den vigtige Opdagelse af en ny, rodlig guul Stjerne af 5te Størrelse i Slangebæreren; RA. 16h 50/ 59", syds. Decl. 12° 39' 16" for 1848. Ved ingen anden ny- fremkommen Stjerne er Opdagelsens Nyhed eller Positionens Uforanderlighed med større Nøjagtighed bleven beviist. Den er nu (1850) næppe llm, og efter Lichtenbergers flittige Jagt