Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

141 tagelse sandsynligvis nær ved at forsvinde (Notices of the Astr. Soc. Vol. VIII. p. 146 og 155-158). Den foreliggende Sammenstilling af de t et Tidsrum af 2000 Aar ny fremkomne og atter forsvundne stjerner er maa- skee noget fuldstændigere end lignende tidligere. Den berelti- gcr til nogle almindelige Betragtninger. Man adstiller tre Slags: ttye Stjerner, som pludselig opflamme og hurtigere eller langsommere igjen forsvinde; Stjerner, hvis Klarhed er underkastet en periodist, allerede nu bestemmelig Foranderlig- hed; og Stjerner, der, som i] Argus, Paa eengang vise en usædvanligt vovende og en ubestemt verlende Lysglands. ?!lle tre Tilfælde ere sandsynligvis ifølge deres indre Natur nær beslægtede med hinanden. Den nye Stjerne i Svanen (1G00), som, efter at den var aldeles forsvunden (at sige for det »væbnede Die!) atter kom tilsyne og vedblev at være en Stjerne af 6te Størrelse, leder os til at antage Slægtskab mellem begge de forste Arter af Himmelphænomener. Den be- rømte Tychonifke Stjerne i Cassiopea (1572) troede man allerede i den Tid, den lyste, at turde ansee for identisk med de nye Stjerner fra 945 og 1264. Den trehundredaarige Periode, som Goodricke formodede (de partielle Afstande afde maafte nummerist usikre Phænomener ere 319 og 308 Aar), blev af stillog Pigott re- duceret til 150 Aar. Arago Z har viist, hvor usandsynligt det er, at Tychos Stjerne (1572) horer til de periodist Foran- derliges Tal. Intet synes endnu at berettige til at holde alle nyfremkomne Stjerner for foranderlige; og det endog i lange, just formedelst deres Længde os ubekjendte Perioder. Er f. Er. den selvlysende Egenskab hos alle Sole paa Fir- mamentet en Folge af en electro-magnetisk Proces i selve de- res Photosphærer; saa kan man (uden Antagelse af locale og temporaire For tce tt elser i Him mel lu ft en eller Mel-