Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

142 lemtræden af en saakaldet cos misk Sky tænke sig denne Lysproces som mangfoldig forikjellig: enkeltstaaende eller periodisk, regelmæssig eller uregelmæssig sig gjentagende. Vort Jord- legemes elektrisie Lysprocesser vise, hvorledes Tordenveir i Luft- kredsen eller Polar-Udstromninger, ved Siden af megen Uregel- mæssig Foranderlighed, dog ofte tillige folge en vis af Aars- tider og Dagstimer afhængig Periodicitet. Sarmue er end- og ofte flere Dage efter hinanden, ved ganske klar Luft, be- mærkelig ved Dannelsen af en liden Sky paa bestemte Ste- der paa Himlen, hvilket de ikkun altfor ofte forgjæves an- stillede Culminations-Jagttagelser af Sljerner bevise. Ett særegeil og mærkelig Ejettdommelighed synes mig den Omstændighed at være, at næsten alle fremtindre med en uhyre Lysstyrke, som Stjerner af forste Størrelse og selv stær- kere funklende end disse, og at man ikke, i det mindste ikke med det blotte Die, seer dem efterhaanden at tiltage i Klar- hed. Kepler 6 var saa opmærksom paa dette Kriterium, at han ogsaa dermed gjendrev den forfængelige Paastand af An- tonius Laurentinus Politianus, som foregav at have sect Stjernen i Slangebæreren (1G04) for Brunowski med disse Ord: ,,ap- p aru it nova Stella parva, et postea de die in diem cres- cendo apparuit lumine non multo inferior Venere, superior Jove“. Næsten undtagelsesvis antager man kun 3 Stjerner der ikke opluede straalende som Stjerner af forste Størrelse: nemlig Stjernerne af 3die Størrelse i Svanen (1600) og t Næven (1670) samt Hinds nye Stjerne af 5te Størrelse t Slangebæreren (1848). Det er virkelig beklageligt, at, siden Kikkertens Opfindelse, som allerede ovenfor bemærket, i det lange Tidsrum af 178 Aar, kun 2 nye Stjerner cre blevne seete; medens stundom Pheenomenerne ere saa sammentrcengte, at ved Enden af 4de