Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

143 Aarhundrede i Lobet af 24 Aar tælles 4; i det 13de Aar- hundrede, t 61 Aar, 3; ved Enden af 16 og t Begyndel- sen af 17de Aarhundrede t den Tycho-Keplerffe Periode, i 37 Aar, 6. Jeg tager i disse Talforholds Opstilling stedse Hen- syn til de chinesiske Iagttagelser af overordentlige Stjerner, der for største Delen, efter de meest udmærkede Astronomers Udsagn, fortjene Tiltro. Hvorfor, blandt de i Europa sete Stjerner, maafke den Keplerste i Slangebæreren (1604), men ikke den Tychonifke i Cassiopea (1572) sindes anført i Ma-tuan-lins Fortegnelser, er jeg ligesaa lidet i Stand til at forklare, som hvorfor t 16te Aarhundrede f. Er. intet beret- tes af Europæiske Astronomer om ret store Lysphænomen i China i Februar 1578. Lcengdeforstjellen (114°) kunde kun i faa Tilfælde forklare, at dette ikke er bleven sect i Europa ligesaavel som i China. Enhver, der har bestjæftiget sig med lignende Undersøgelser, veed, at Mangelen paa Anførelse af politiste eller Natur-Begivenheder, paa Himlen eller paa Jor- den, ikke altid er et gyldigt Beviis for at deslige Begiven- heder ikke have fundet Sted; og naar man sammenligner de af Ma-tuan-lin optegnede tre forstjellige chinesiske Stjernefor- tegnelser med hinanden, saa finder man ogsaa Cometer, (f. Er. dem fra 1385 og 1495) anførte i den ene Forteg- nelse, som mangle i den anden. Allerede ældre Astronomer, Tycho og Kepler, have tillige- med nyere, Sir John Herschel og Hind gjort opmærksom paa at det langt overvejende Fleertal af nysremkomne Stjerner, som findes beskrevne i Europa og China (jeg har fundet 4/5) have viist sig i Nærheden af eller i selve Mælkevejen. Fcr- holder dette sig virkelig saa, hvilket er mere end sandsyn- ligt, at det, der giver den ringformige Mælkevej sin milde Lystaage, ikke er andet end et Aggregat af tele-