Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

150 20 og 47. Dens sandsynlige Klarhed kan udtrykkes ved 30; den forbliver oftere under Grændsen, end den overstiger samme. Men Overftigelserne cre, naar de indlræde, sammenstillingsvis betydeligere. En bestemt Periode for disse Oscillationer er endnu ikke opdaget, men der gives Antydninger af en 40aarig og en 160aarig Periode. Lysforandrings-Periodernes Varighed verler efter Stjer- nernes Forskellighed som 1: 250. Den korteste Periode frem- byder uomtvistelig ß Persei, nemlig 68 Timer 49 Minuter; saafremt det ikke flulde bekræfte sig med Hensyn til Polaris, at dennes er endnu mindre, nemlig 2 Dage. Paa ß Persei folge dernæst d Cephei (5 D. 8 T. 49 Min.), i] Aqnilæ (7 D. 4 T. 14 M.) og C Geminorum (10 D. 3 T. 35 M.). Lyssor- andringens længste Varighed er bemærket hos: 30 Hydræ He- velii, nemlig 495 Dage; / Cygni, 406 Dage, variabilis Aqvarii 388 D., Serpentis S. 367 D. og Mira Ceti 332 D. Ved flere Foranderlige er det ganste afgjort, at de tage hurtigere til end af; mest paafaldende viser delte sig ved dx Cephei. Andre bruge lige lang Tid i Til- og Aftagen (s. Er. ß Lyrae). Undertiden bemærker man endog i dette Forhold en Forskellighed ved de samme Stjerner, men i for- stjellige Epocher af deres Lysproces. Mira Ceti lager i Ne- gelen (ligesom c)' Cephei) raskere til end af; dog har man allerede ved Mira ogsaa iagttaget det Modsatte. Naar Talen er om Perioder af Perioder, da vise saadanne sig med Bestemthed ved Algol, Mira Ceti, ß Lyrae og med megen Sandsynlighed ogsaa ved / Cygni. Astagel- sen i Algols Periode er nu utvivlsom. Goodricke har vel ilte funden samme, men derimod Argelander, da han i Aaret 1842 kunde sammenligne over 100 sikkre Iagttagelser, as hvilke te yd erste (forste og sidste) vare over 58 Aar (7600 Perioder)