Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

149 kunne bevise det omstændeligere i en særegen udførligere Af- handling. Ved / Cygni antager han allerede fortiden to Per- turbationer i Perioden, den ene af 100, den anden af 81/q En- kelt-Perioder, for sandsynligere, end een af 108. Om saa- danne Forstyrrelser have deres Grund i den i Stjernens At- mosphære foregaaende Lysproces's Forandringer, eller i en om- kring Firstjernesolen / Cygni kredsende, paa Beskaffenheden af hun Photosphære ved Tiltrækning virkende Planets Omløbstid: bliver, begribeligt nok, endnu ganste uvift. De største Uregel- mæssigheder i Jntensitetsforandring frembyder vistnok variabilis Scuti (den foranderlige Stjerne i Sobieskis Skjold): da denne Stjerne undertiden synker ned fra 5. 4m til 9m, ja endog efter Pigotts Vidnesbyrd, engailg ved Enden af forrige Aarhun- drede, ganste stal være forsvunden. Til andre Tider har dens Klarhed kun afverlet mellem G. 5m og 6m. I Maximum har X Cygni verlet mellem 6.7"' og 4m, Mira mellem 4m og 2. lm. Derimod viser d Céphei en overordentlig, ja af alle foranderlige Stjerner, den største Negelmcessighed i Periodernes Længde, som 87 fra den 10. October 1840 til 8. Januar 1848 og de endnu senere iagttagne Minima, have beviist. Ved e Aurigae gaaer den af en utrættelig Iagt- tager, Herr Heis i Aachen, opdagede Forandring i Lysklar- peb10 kun fra 3.4'" til 4.5m. Stor Forftjelligbed i Klarhed viser Mira Ceti i Maxi- mum. I Aaret 1779 f. Er. (6. Rov.) var Mira kun lidet svagere end Aldebaren, flet ikke sjeldeut klarere end Stjeruer 2'": medens denne foranderlige Stjerne til andre Tider ikke naaede JnteilUteten (4m) af ö Ceti. Dens Middelklarhed er lige med den af/ Ceti (3,n). Naar man betegner de svageste for ubevæbnet Dje syalige Stjerners Klarhed med 0, og Aldeba- rens med 50, saa har Mira i sit Maximum verlet mellem