Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
148 den rode Farve. Der gives mange rode Stjerner, tildeels meget rode, saasom Arkturus og Aldebaren, ved hvilke endnu ingen Foranderlighed hidtil er opdaget. Deline er ogsaa mere end tvivlsom ved en Stjerne i Cepheus (N. 7582 i den britiske Associations Catalog), som William Herschel 1782 formedelst dens overordentlige Rodhed har kaldet Granat- stjernen. Antallet af de periodisk foranderlige Stjerner er allerede desaarsag vanskelig at angive, fordi de foreløbig antagne Perioder ere af meget ulige Sikkerhed. De 2 foranderlige Stjerner i Pegasus, ligesom ogsaa a Hydrae, e Aurigae, og a Cassiopeae frembyde ikke den samme Sikkerhed som Mira Ceti, Algol og d Cephei. Ved Optællingen i en Tabel kommer det altsaa an paa, med hvilken Grad af Vished man vrl lade sig neje. Argelander anfører som tilfredsstil-- lende bestemte Perioder 9 kun 24, hvilket kan sees paa hans Oversigtstabel, som er aftrpkt ved Slutningen af denne Undersøgelse. Ligesom Foranderlighed er en Egenstab, der findes hos rede og nogle hvide Stjerner, saaledes frembyde ogsaa Stjer- ner af de forfljelligste Størrelser dette Phcenomen: s. Er. en Stjerne lm, a Orionis; 2m: Mira Ceti, a Hydrae, a Cas- siopeae, ß Pegasi; 2. 3m, ß Persei; 3. 4m, Aqvilae og ß Lyrae. Men der gives tillige, og i langt større Mængde, for- anderlige Stjerner 6m til 9m: saasom variables Coronae, Virginis, Cancri og Aqvarii. Stjernen / i Svanen viser ligeledes i Maximum meget betydelige Forskjelligheder. At de foranderlige Stjerners Perioder ere meget Ure- gelmæssige, har man længe vidst; men at denne Forander- lighed i dens tilsyneladende Uregelmæssighed er visse Love underkastet, har Argelander forsi godtgjort. Han haaber at