Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

147 det forøgede Antal Stjerner af samme Classe have, siden Begyndelsen af det 19de Aarhundrede, levende ansporet In- teressen for denne saa complicerte Gruppe af Phænomener. Ved Vanskeligheden af en saadan Gjenstands Behandling og ved min Stræben efter i dette Værk at kunne nedlægge de nummeriske Elemen ter for Foranderlighedett, den vigtigste Frugt af Jagttagelsett, saaledes som disse unter Viden- stabens nærværende Tilstand ere udforstede; har jeg benyttet mig af dett Astronoms venskabelige Hjælp, der iblandt vore Samtidige har opoffret sig med den virksomfte Auftrcengelse og det meest glimrende Held til Studiet af de periodisk for- anderlige Stjerner. De Tvivl og Sporgsmaal, hvormed mit eget Arbeide gav mig Anledning til at fremkomme, har jeg tillidsfuld forelagt min gode Veu, Argelander, Director for Observatoriet i Donn; og det er hans skriftlige Med- delelser alene, jeg har at takke for, hvad her folger, og som for største Delen endnu ikke paa nogen anden Maade er offentliggjort. De fleste foranderlige Stjerner ere vel almindeligvis rode eller rodlige, men ingenlunde ere de det alle. Saa- ledes have s. Er. foruden ß Persei (Algol i Medusahovedet), bciate ß Lyrae og e Aurigae hvidt Lys. Noget guulagtig er -Y] Aqvilae og i endnu ringere Grad C Geminorum. Den ældre Paastaud, at nogle foranderlige Stjerner, i Særdeleshed Mira Ceti, i aftagende Klarhed ere rødere, end i tiltagende, synes ubegrundet. Om i Dobbeltstjernen a Herculis, i hvilken den store Stjerne af Sir William Herschel kaldes rod, af Struve guul, og Ledsageren morkeblaa, denne lille Ledsager, ansat til 5in eller 7m , egsaa selv er foranderlig, synes meget proble- matist. Struve selv siger ogsaa kun: suspicor minorem esse variabilem. Foranderlighed er ingenlunde bunden til 10*