Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
151 fjerne fra hinanden (Schumachers Astron. Nachr. Nr. 472 og 624). Aftagelsen t Varigheden bliver altid be- mærkeligere. 11 For Maximums Perioderne ved Mira (det af Fabricius 1596 opdagede Klacheds-Marimum med ibereg- net) har Argelander opstillet en or mel,12 ifolge hvilken alle Marima saaledes lade sig beregne, at den sandsynlige Fe il, ved en lang Foranderligheos--Periode af 331 Dage 8 Timer, ikke overstiger en Middeltid af 7 Dage, medens den ved Antagelsen af en ligelig Periode vilde blive 15 Dage. Det dobbelte Maximum og Minimum ved 3 Lyrae i enhver næsten 13 Dages Periode har allerede Opdageren Goodricke (1784) meget rigtig erkjelidt; men dette er ved de nyeste Opdagelser bleven endnu mere utøtvlfomt.13 Mærk- værdigt er det, at Stjernen naaer den samme Klarhed i begge Marimi; men i Hoved-Minimum forbliver den en heel Stør- relse svagere, end i det andet (Minimum). Siden Opdagelsen af 3 Lyra es Foranderlighed er Perioden i Perioden sand- synligviis bleven længere og længere. I Begyndelsen var Forauderligheden raskere, derpaa blev den efterhaanden lang- sommere, og den tiltagende Langsomhed horte op mellem Aa- rene 1840 og 1844. I denne Tid forblev Varigheden omtrent den samme; nu derimod er den bestemt igjen i Aftagende. Noget lignende, som det dobbelte Marimnm ved 3 Lyrae, viser sig ved d Cephei; dette kan for saavidt siges at være en Tilnærmelse til et andet Maximum, som Lysaftagelsen ikke strider eensformigt frem; men efter at den i Begyndelsen har været temmelig rast, indtræder efter nogen Tid en Stilstand, eller i det mindste en meget ube- tydelig Aftagen i Klarheden, indtil denne (Aftagen) paa een# gang atter bliver rastere. Det er som om Lyset ved enkelte Stjerner blev hindret fra at hæve sig fuldkommen til et an-