Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

152 det Maximum. I / Cygni finde ester al Sandsynlighed Foranderligyeds-Perioder Sted: en storre af 100 og en min- dre af SVq Enkelt-Perioder. Sporgsmaalet, om i det Hele storre Negelmcessighed hersker ved foranderlige Stjerner med meget korte end med meget lange Perioder, er vanskeligt at besvare. Afvigelserne fra en ligelig Periode kunne kun forstaaes relativt, d. e. som Dele af denne Periode selv. For at begynde med lange Pe- rioder, maae / Cygni, Mira Ceti og 30 Hydrae betragtes først. 93eb / Cygni gaae Afvigelserne i den Periode (406,0634 D.), som under Forudsætning af en ligelig Foranderlighed er den sandsynligste, indtil 39,4 D. Skulde heraf en Deel fraregnes som Observationsfeil, saa bliver dog vist 29 til 30 Dage eller 1/14 af hele Perioden tilbage. Ved Mira Ceti14, i en Periode af 331,340 D., belobe Afvigelserne sig til 55,5 D.; selv om man intet Hensyn tager til David Fabricius's Iagttagelse, bliver dette dog Belobet. Nedsættes nu dette, i Betragtning af Observationsfeil, til 40 Dage; saa erholder man J/8, altsaa t Sammenligning med / Cygni en næsten dobbelt saa stor Af- vigelse. Ved 30 Hydrae, der har en Periode af 495 Dage, er Afvigelsen vistnok storre, maaskee 1/5. De foranderlige Stjerner med meget korte Perioder ere ferst for faa Aar siden (1840 og endnu senere) blevne iagttagne med Vedholdenhed og tilbørlig Nøjagtighed, saa at det her behandlede Problem, anvendt paa disse, er endnu vanskeligere at lose. Dog sy- nes, efter de hidtil gjorte Erfaringer, kun faa storre Af- vigelser at finde Sted. Ved i] Aqvilae (Periode 7 D. 4 T.) ere de kun stegne til Vie eller 1/.17 af hele Perioden, ved ß Lyrae (Periode 12 D. 21 T.) til 1/27 eller 1/80; men denne Undersøgelse er hidtil endnu underkastet mange Uvis- heder ved Sammenligning af korte og lange Perioder. Af