Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

3 Lyrae ere 1700 til 1800 Perioder iagttagne, af Mira Ceti 279, af z Cygni endog kun 145. Det opkastede Sporgsmaal, om Stjerner, som længe have viist sig foranderlige i regelmæssige Perioder, ophore at være det, synes at maatte benægtes. Som der blandt de vedvarende foranderlige Stjerner gives saadanne, der under- tiden vise en meget stærk, undertiden en meget svag Foran- derlighed (f. Er. varia bilis Scuti); saaledes synes der ogsaa at være andre, hvis Foranderlighed til visse Tider er saa ubetydelig, at vi med vore indskrænkede Hjælpemidler ikke for- iiidae at blive dem vaer. Dertil horer variabilis Coronae bor. (Nr. 5236 i British Associations Catalog), der af Pigott erkjendtes som foranderlig og i lang Tid iagttoges. I Vinteren 1795/6 blev Stjernen aldeles usynlig; senere kom den igjen tilsyne og dens Lysforandringer bleve iagttagne af Koch. Harding og Westphal fandt dens Klarhed 1817 næsten ganske constant, indtil Olbers 1824 igjen kunde be- mærke dens Lysverel. Derpaa indtraadte atter Constant- sen og blev stadfæstet af Argelander fra August 1843 til September 1845. I Slutningen af September begyndte en ny Aftagelse. I October var Stjernen ikke længere at see med Cometsogeren, men kom atter tilsyne t Februar 1846, og naaede i Begyndelsen af Juni sin sædvanlige 6te Størrelse. Siden den Tid har den holdt sig, med Undtagelse af smaa og ikke aldeles sikkre Afvigelser. Til denne gaadefulde Classe af Stjerner horer ogsaa variabilis Aqvarii, og maastee Jan- sons og Keplers Stjerne i Svanen 1600, som vi allerede have nævnt blandt de nyfremkomne Stjerner.