Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

12 per af Phæuomener maae vi rigtignok endnn lade os noie med Udforskningen af de empiriste Love; men det højeste sjeld- nere naaede Maal for al Naturforskning er Udgranftningen af CausalforbindelsenO selv. Den meest tilfredsstillende Tydelighed og Evidents herffer der, hvor det vorder muligt at føre det Naturlovlige tilbage til mathematist bestemmelige Forklaringsgrunde. Den physiske Verdensskildring er kun i enkelte Dele tillige en Verdensforklaring. Begge Udtryk ere endnu ikke at betragte som identiske. Hvad der af Stort og Højtideligt boer i det Aandsarbeide, hvis Skran- ker her skal betegnes, er den frie Bevidsthed, der ligger i Menneskets Stræben efter det Uendelige, efter at opfatte det, som t nmaalt, uudtømmelig Fylde aabenbaarer os det Væ- rende, det Vordende, det Skabte. En saadan gjennem alle Aarhundreder virksom Stræben maatte oste og under forstjellige Former fore til den skuffende Formodning, allerede at have uanet det efterstræbte Maal, og saaledes fundet det Princip, gjennem hvilket alt Foran- derligt i Legemsverdenen, Indbegrebet af alle sandselig iagt- tagelige Phcrnomener vilde kunne lade sig forklare. Efter at i et langt Tidsrum, i Overeensstemmelse med den hellenste Folkeaands forste Grundanskuelse, aandelige Magters Hersten i de dannende, omdannende eller ødelæggende Naturkræfter var bleven religiøs bprfet10 t menneskelig Form, udviklede sig i den ioniske Skoles physiologiste Phantasier Spiren til en videnskabelig Naturbetragtning. Urgrunden til alle Tings Opstaaen, til alle Phænomener overhovedet, blev ud- ledet i tvende Retninger," snart efter mechaniske snart efter dynamiske Anskuelser, ved Antagelsen af concrete stofartede Principer, de saakaldte Naturelementer, eller ogsaa af Fortyndnings- og Fortætnings-Processer. Den maaskee op-