Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

13 rindelig indiske Hypothese om fire eller fem stofartet forstjel- lige Elementer, er lige siden Empedokles strev sit Læredigt, og indtil de seneste Tider forbleven iblandet alle Naturphiloso- phemer, og danner et Urgammelt Vidnesbyrd og Mindes- mærke om Menneskets Trang til, ikke alene t Stoffernes Kræf- ter, men ogsaa i deres indre qvalitative Væsen, at stræbe efter Begrebernes Zllmindeliggjorelse og Simplificering. I den toniske Physiologie's senere Udvikling hævede Anaxagoras fra Klazomence sig fra Antagelsen af Materiens kun bevægende Kræfter til Ideen af een fra al Materie ad- fiilt, dens ligeartede mindste Dele afsondrende Aand. Den verdensordnende Fornuft (rot>g) beherster den conti- nuerlig fremflridende Verdensdannelse, Urkilden til al Bevæ- gelse og saaledes ogsaa til alle physifke Phcenomener. Ved Antagelsen af et centrifugalt Omsvin g,12 hvis momentane Giv en-efter eller Virknings Ophor, saaledes som vi tidligere have omtalt, stulde bevirke Meteorstenenes Nedfalden, forkla- rer Anaxagoras Himlens tilsyneladende (ost-vestlige) Nota- tion. Denne Hypothese betegner UdgangspUnktet for Hvirvel- Theorien, som mere end totusinde Aar senere ved Descar- tes, Huygens og Hooke erholdt en saa stor kosmisk Vigtighed. Men om Klazomenerens verdensordnende Aand beteg- ner13 Guddommen selv, eller pantheistifk kun det aandelige Princip for alt Naturliv, ligger uden for dette Værks Om- raade at afgjore. I skarp Contrast med begge den toniske Skoles Afdelinger staaer P y t h a g o r æ e r n e s ligeledes Verdensrummet omfattende mathematiske Symbolik. Blikket er her i den sandselig iagttage- lige Naturphcenomenernes Verden alene rettet paa det Lov- bundne i Skikkelsen (de fem Grundformer), paa Begreberne om Tal, Maal, Harmonie og Modsætninger. Tingene af-