Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

170 V. «Firstgernernes egen Devægelfe. Problematisk Tilværelse as mørke Verdenslegemer. Parallare. FUaalt Afstand as nogle /irstjerner. Tvivl med Hensyn til Antagelsen as et Central- legeme for hele Fir stjernehimlen. Foruden Forandringerne i Lysstyrken, viser Firstjernchim- len, i Modsigelse med sin Benævnelse som saadan, tillige For- andringer ved enkelte Firstjerners bestandig fremskridende Be- vægelse. Det er allerede tilforn bleven bemærket, hvorlunde der, uden at Stjernesystemets almindelige Ligevægt derved forstyrres, intet fast Punkt gives paa hele Himlen; ligesom ogsaa at ingen af de af de ældste græske Astronomer iagttagne klare Stjerner har hævdet sin Plads Uforandret i Verdens- rummet. Stedforandringen er i 2000 Aar ved Arkturvs, ved gm Casfiopea og ved en Dobbeltstjerne i Svanen, ved Tilvært af den aarlige egne Bevægelse, lobet op til 21/o, 31/2 og 6 Fnldmaane-Breder. Efter 3000 Aars Forlob ville henvcd 20 Firstjerner have forandret deres Sted 1° og Derover.1 Da nu Firstjernernes maalte egne Bevægelser- stige fra V20 til 7, 7 Sekunder, (altsaa ere forfljellige i det mindste i et Forhold som l: 154), saa bliver ogsaa den relative Afstand mellem Firstjernerne indbyrdes og Constella- tionernes Configuration i lange Perioder ikke den samme. Sydkorset vil saaledes ikke bestandig siinne paa Himlen i den Stilling, hvori dette Stjernebillede nu viser sig, da de 4