Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
171 Stjerner, som danne det, med ulige Hastighed vandre en forsijellig Vei. Hvormange Aartusinder der vil medgaae til deres fuldkomne Oplosning, er ikke til at beregne. I Numforholdene og Tidsvarigheden gives intet absolut Stort eller Lidet. Vil man sammenfatte under et almindeligt Synspunkt, hvad der forandrer sig paa Himlen, og hvad der i Lobet af Aarhundreder modisicerer Himmelhvælvingens p h y s i o n o m i sk e Charakteer eller Firmamentets Udseende fra et bestemt Sted betragtet; har man som virksomme Aarsager til flige Forandrin- ger at anføre: 1) Jevndognspunkternes Fremrykning og Jord- arens Oscillation, ved hvis fælleds Virkning nye Stjerner stige op over Horizonten, andre blive usynlige; 2) den periodiske og uperiodiste Forandring i Lysstyrke ved mange Firstjerner; 3) nye Stjerners Fremkomst, af hvilke nogle saa ere vedblevne at være synlige paa Himlen; 4) teleskopiske Dobbeltstjerners Kredsbaner om et fælleds Tyngdepunkt. Mellem disse lang- somt og Ulige i Lysstyrke og Position sig forandrende saakaldte Firstjerner, fuldende 20Hevedplaneter, af hvilke 5 tilsammen have 20 Drabanter (Satelliter) deres hurtigere Kredslob. Der bevæge sig altsaa, foruden de utalte vistnok ogsaa roterende Firstjerner, 40 hidtil (October 1850) opdagede planetariske Legemer. Paa Copernicus's og den store Jagttagelseskun- steus Forbedrer Tycho Brahes Tid, ,vare kun 7 bekjendte. Næsten 200 beregnede C ometer og af bisse 5 med kort Omlobs- tid og indre, d. e. bevægende sig indenfor Hovedplaneternes Baner, kuude ligeledes her have været anførte som planeiariste Legemer. I den korte Tid de kun som oftest lade sig see, og saalænge de ere synlige for det blotte Dje, oplive de næstefter de egentlige Planeter og de nye, som Stjerner af 1ste Stør- relse pludselig fremtindrende Verdenslegemer, Stjernehimlens