Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
171
Stjerner, som danne det, med ulige Hastighed vandre en
forsijellig Vei. Hvormange Aartusinder der vil medgaae
til deres fuldkomne Oplosning, er ikke til at beregne. I
Numforholdene og Tidsvarigheden gives intet absolut Stort
eller Lidet.
Vil man sammenfatte under et almindeligt Synspunkt,
hvad der forandrer sig paa Himlen, og hvad der i Lobet af
Aarhundreder modisicerer Himmelhvælvingens p h y s i o n o m i sk e
Charakteer eller Firmamentets Udseende fra et bestemt Sted
betragtet; har man som virksomme Aarsager til flige Forandrin-
ger at anføre: 1) Jevndognspunkternes Fremrykning og Jord-
arens Oscillation, ved hvis fælleds Virkning nye Stjerner stige
op over Horizonten, andre blive usynlige; 2) den periodiske
og uperiodiste Forandring i Lysstyrke ved mange Firstjerner;
3) nye Stjerners Fremkomst, af hvilke nogle saa ere vedblevne
at være synlige paa Himlen; 4) teleskopiske Dobbeltstjerners
Kredsbaner om et fælleds Tyngdepunkt. Mellem disse lang-
somt og Ulige i Lysstyrke og Position sig forandrende saakaldte
Firstjerner, fuldende 20Hevedplaneter, af hvilke 5 tilsammen
have 20 Drabanter (Satelliter) deres hurtigere Kredslob. Der
bevæge sig altsaa, foruden de utalte vistnok ogsaa roterende
Firstjerner, 40 hidtil (October 1850) opdagede planetariske
Legemer. Paa Copernicus's og den store Jagttagelseskun-
steus Forbedrer Tycho Brahes Tid, ,vare kun 7 bekjendte.
Næsten 200 beregnede C ometer og af bisse 5 med kort Omlobs-
tid og indre, d. e. bevægende sig indenfor Hovedplaneternes
Baner, kuude ligeledes her have været anførte som planeiariste
Legemer. I den korte Tid de kun som oftest lade sig see, og
saalænge de ere synlige for det blotte Dje, oplive de næstefter
de egentlige Planeter og de nye, som Stjerner af 1ste Stør-
relse pludselig fremtindrende Verdenslegemer, Stjernehimlens