Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

172 ■j I t og for sig allerede saa deilige Billede eller det himmelske Landskab, om man saa maa sige, paa den mest fortryllende Maade. Kjendskabet til Firstjernernes egne Bevægelse hænger historist ganste sammen med de Fremstridt, Jagttagelseskun- sten har gjort med Instrumenternes og Method ernes stigende Fuldkommenhed. At udfinde denne Bevægelse blev forst muligt ved at forbinde Teleflopet med inddeelte Instrumenter; da man fra en Bue-Minuts Sikkerhed, saaledes som Tycho forst med den største Anstrcengelse paa Den Hveen havde formaaet at give sine Iagttagelser den, efterhaanden fik muliggjort Opnaaelsen af en Bue-Secunds Sikkerhed, ja Dele af samme; eller opnaaede at kunne sammenligne Resultater, adskilte fra hinanden ved lange Rækker af Aar. En saadan Sammenligning anstillede Halley med Positionerne af Sirius, Arkturus og Aldebaren, saaledes som de af Ptole- mæus ere indførte i hans Hipparchifke Catalog for 1844 Aar siden. Han troede sig berettiget til (1717) ved denne sam- menstilling at turde forkynde en egen Bevægelse hos disse 3 nysnævnte Firstjerner.^ Den store og fortjente Agtelse, som endog længe efter Flamsteeds og Bradleys Iagttagelser yde- des de af Romer i hans Triduum indførte Nectascensioner, opmuntrede Tobias. Mayer (1756), Mafkelyne (1770) og Piazzi (1800) til at sammenholde Romers med sildigere Iagttagelser.^ Stjernernes egen Bevægelse blev saaledes alle- rede siden Midten af forrige Aarhundrede anerkjendt i deres Almindelighed; men de nøjagtigere og nummerifie Bestemmelser af denne Classe Phænomener skyldes forst William Herschel, hvis store Arbeide 1783 grundede sig paa Flamsteeds Iagt- tagelser,^ og dernæst i endnu højere Grad Bessels og Arge-