Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

173 landers lykkelige Sammenligning af Bradleys Stjerne-Posi- tioner for 1755 med de nyere Cataloger. Opdagelsen af F ir stjerne ru es egen Bevægelse har før den pyysiste Astronomie en saa meget desto højere Vigtighed, som det just er den, der har ledet til Kundskab om vort eget Solsystems Bevægelse gjennem det stjerne- fulde Verdensrum, ja til et nøje Bekjendlftab med denne Bevægelses Retning. Vi vilde aldrig nogensinde have er- faret noget om denne Kjendsgjerning, naar Firstjernernes egen fremskridende Bevægelse var saa ringe, at den undgik alle vore Maalinger. Den ivrige Bestræbelse efter at udgrunde denne Bevægelse i Qvantitet og Retning, Firstjernernes Parallaxe og deres Afstand, har, ved de med Le opliste Jnstrumettter forbundne Bue-Inddelingers og de micrometrifte Hjelpemidlers Fuldkommengjorelse, mest bidraget til at hæve Jagttagesseskunsten paa det Trin, hvortil den ved ftarpsindig Benyttelse cif store Meridiankredse, Refractorer og Hiliometre (især siden Aaret 1830) har opsvunget sig. Qvantiteten af den maalte egne Bevægelse verler, som vi allerede i Indledningen til dette Afsnit bemærkede, fra 1/o0 Deel af en Bue-Secund til næsten 8". De mere lysende Stjer- ner have derfor for største Delen en svagere Bevægelse end Stjerner af 5te til 6te og 7de Størrelse.5 De 7 Stjerner, som have lagt en usædvanlig stor egen Bevægelse for Dagen, ere: Arkturus lm (2",25); a Centauri I'11 (3",58); 6 p Cassiopeæ 6m (3",74); Dobbeltstjernen d' i Eridanus 5.4m (4",08; Dobbeltstjernen 61 i Svanen 5 . 6m (5",123), af Bessel erkjendt 1812 ved Sammenligning med Bradleys Iagttagelser; en Stjerne paa Græudsen af Jagthundene^ og den store Bjorn, No. 1830 i det Groombridger Catalog over Circumpolarstjerner 7m (efter Argelander G",974); e Indi