Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

182 den nysnævnte Stjerne i Svanen (aarlig Bevægelse 5", 123) og No. 1830 efter Groombridge, som man i Frankrig kalder „Argelanders Stjerne" (Bevægelse 6",974), ere 3 til 4 Gange længere fra Solen end cc Centauri, med en egen Be- vægelse af 3",58. Volumen, Masse, Intensitet i Lysproccssen, egen Bevæ- gelse 27 og Afstand fra vort Solsystem staae vistnok indbyrdes i meget forviklede Forhold til hinanden. Om det derfor ogsaa i Almindelighed kan være sandsynligt, at de klareste Stjerner ere de nærmeste; saa kan der dog gives enkelte me- get fjerne smaae Stjerner, hvis Photosphære og Overflade, ifølge sammes ejendommelige physiske Beskaffenhed, foranledige en meget intensiv Lysproces. Stjerner, som vi formedelst deres Glands, regne til første Orden, kan da gjerne ligge fjernere fra os end Stjerner af 4de og 6te Størrelse. Stige vi gradviis fra Betragtningen af det store Srjernelag, hvoraf vort Solsystem er en Deel, til de underordnede Par- ticular-Systemer af vor Planetverden, eller til de endun dy- bere liggende Saturns- og Jupiters-Maaner; saa see vi og- saa Centrallegemerne, omgivne af Masser, i hvilke Rækkeføl- gen af Størrelse eg reflecteret Lysintensitet aldeles ikke synes afhængig af Afstandene. Den umiddelbare Forbindelse, i hvilken vor endnu saa svage Kundskab om Parallarerne ftaaer med Kundflaben om Verdensbygningens Dannelse i det Hele, giver Betragtningerne angaaende Firstjernernes Afstande noget særegent tiltrækkende. Den menneskelige Skarpsindighed har til denne Classe af Undersøgelser optænkt Hjælpemidler, der, som ganste for- sijellige fra de sædvanlige og grundede paa Lysets Hastig- hed, her fortjene kortelig at omtales. Den for Raturviden- flaberne for tidlig afdøde Savary bar vrist, hvorledes Lysets