Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

183 Aberration ved Dobbeltstjerner kan benyttes til Parallarens Bestemmelse. . Naar nemlig den af Bistjernen omkring Centrallegemet beskrivende Banes Plan ikke staaer lodret paa Synslinien fra Jorden til Dobbeltstjernen, men falder nær sammen med Synslinien selv; saa vil Bistjernen i sit Lob ligeledes synes at beskrive en næsten lige Linie, og Punk- terne af den mod Jorden vendte Halvdeel af dens Bane ville alle ligge Iagttageren nærmere end de tilsvarende Punkter af den anden Jorden fravendte Halvdeel. En saadan De- ling i tvende Halvdele frembringer kun for Iagttageren (ikke i Virkeligheden), en ulige Hastighed, med hvilken Bistjer- nen i sin Bane fjerner sig fra, eller nærmer sig til ham. Er nu Radius af hiin Bane saa stor, at Lyset bruger flere Dage eller Uger for at gjennemlsbe den, saa vil den halve Omlebstid i den fravendte, fjernere Deel blive storre end Tiden i den mod Iagttageren vendte Deel af Banen. Sum- men af begge ulige Tal udgjor den hele sande Omløbstid; thi de paa Grund af Lysets Hastighed foraarsagedeUlig- heder ophæve hinanden gjensldigen. Af disse Tidsforholo lader sig nu, efter Savarys sindrige Methode, naar Dage og Dagsdele forvandles til Længdemaal (3589 Millioner geogr. Mile gjennemlober Lyset i 24 Timer), den absolute Stør- relse af Banens Radius udlede, og ved den simple Be- stemmelse af Vinklen, under hvilken Radius srembyder sig for Iagttageren udfindes tillige Centrallegemets Afstand og P a r a l l a r e.27 Ligesom Bestemmelsen af et ringe Antal Firstjerners Pa- rallare belærer os angaaende disses Afstande og det dem til- kommende Sted t Verdensrummet; sa aled es leder Kundskaben om den egne Bevægelses Maal og Retning, d. e. Forandrin- gerne, som de selvlysende Stjerners relative Plads er under-