Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

184 kastet, paa to af hinanden indbyrdes afhængige Problemer: Solsystemets29 Bevægelse og Beliggenheden af den hele Fir- stjernehimmels Tyngdepunkt. Det, fom hidtil kun meget Ufuldstændig lader sig fore tilbage til Talforhold, egner sig just af den Grund ikke til med Klarhed at aabenbare den aarsaglige Sammenhæng. Af begge de nysnævnte Proble- mer er kun det forste til en vis Grad af Bestemthed tilfreds- stillende bleven lost, fornemmelig ved Argelanders ypperlige Undersøgelser; det andet, som Mädler har behandlet med me- gen Skarpsindighed, savner, ved Spillet af saamange hinan- den gjensidigen udjcevnende Kræfter, efter denne Astronoms egen Tilstaaelftoo, „al Evidents af et fuldstændigt, videnffa- beligt begrundet Beviis" for Opgavens Losning, saaledes som denne har været forsøgt. Naar man omhyggelig fradrager, hvad der horer til Jevndognspunkternes Præcessi'on, Jordarens Nutation, Lysets Aberration og de ved Omlebet omkring Solen bevirkede pa- rallactifke Forandringer; saa er der i den tiloversblivende aarlige Bevægelse hos Firftjernerne endnu bestandig tillige saameget tilbage, som det hele Solsystems Translation i Verdensrummets og Firstjernernes virkelige Egenbevægelse maa forudsættes at belobe sig til. I Bradleys herlige Arbeide over Nutationen, i hans store Afhandling fra Aaret 1748, findes den forste Ahnelse udtalt om Solsystemets Translation, og paa en Maade tillige angivet den fortrinligste Jagttagel- ses-Methode. „Erkjender man", hedder det fcer,31 „at vort Planetsystem forandrer sit Sted i det absolute Num, saa vil deraf med Tiden en synlig Variation i Firstjernernes Angular-Distance være en Folge. Da nu t dette Tilfælde de os nærmeste Stjerners Position paavirkes mere end de fjer- neres; saa ville begge disse Stjerneklodcrs relative Stillin-