Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

185 ger til hinanden indbyrdes synes forandrede, endffjondt egentlig alle ere forblevne paa samme Sted. Naar derimod vort Solsystem er i Hvile og nogle Stjerner virkelig bevæge sig, saa ville og- saa disses synlige Positioner forandre sig, og det saameget mere, jo hastigere Bevægelserne ere, og jo gunstigere Stjer- nernes Beliggenhed, samt jo mindre deres Asstand er fra Jorden. Forandring i den relative Position kan afhænge af saa stort et Antal Aarsager, at maastee mange Aarhundreder ville forløbe, inden nogen Lov herfor kan blive crfjenbt." Efterat, siden Bradley, snart den blotte Mulighed, snart den større eller mindre Sandsynlighed for Solsystemets Be- vægelse var bragt paa Bane i Skrifter af Tobias Mayer, Lambert og Lalande, havde William Herschel den Fortjeneste, forst at bestyrke denne Mening ved virkelig Iagttagelser (1783, 1805 og 1806). Han fandt, hvilket ved mange senere og nøjagtigere Arbeider er bleven bekræftet og nærmere be- grcendset: at vort Solsystem bevæger sig henimod et Punkt, der ligger nær ved Stjernebilledet Hercules med RA. 2G0°44/ oz norvl. De cl. 2G° 16' (reduceret til A aret 1800). Argelander fandt (ved Sammenligning af 319 Stjerner og ved at tage Hensyn til Lundahls Uildersogelser) for 1800: NA. 257° 54', 1, 2)ecL + 28°49',2; for 1850: RA. 258° 23',5, £)ecL + 280 45',6; Otto Struve (of 392 Stjerner) for 1800: RA. 261 0 26',9, Sect + 37° 35z,5; for 1850: 261° 52',6, £)ecL + 37o33',0. Efter @ou£32 falder det sogte Sted i en Firkant, hvis Endepunkter ere: NA. 258° 40', Decl. 30° 40'; 258° 42' + 30 0 57'; 259° 13' + 31° 9'; 260° 4' + 30° 32'. Det stod endnu tilbage at forsøge hvil- ket Resultat man vilde erholde, naar man alene anvendte saadanne Stjerner i den sydlige Hemisphære, som i Europa aldrig komme over Horizonten. Denne Undersøgelse har Gallo-