Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

191 Arbeider!) t begge Hemisphærer fundne henved 6000. Til de ældste beftrevne Dobbeltstjerner hore: i" Ursae maj. (7. Sept. 1700 af Gottfried Kirch), a Centauri (1709 af Feuillee), 7 Virginis (1718), a Geminornm (1719), 61 Cygni (1753, ligesom begge de forrige iagttagne af Bradley efter Distance og Netningsvinkel), p Ophiuchi, 'Q Cancri .... De optalte Dobbeltstjerner forøgede sig eflerhaanden fra Flamsteed af, der betjente sig af et Micrometer, indtil Tobias Mayers Stjernecatalog, der udkom 1750. Tvende skarpsindige, ved Ahnelse og Combination lige udmærkede Tænkere, Lambert („Photometria“ 1760; „Kosmologische Briefe über die Ein- richtung des Weltbaues" 1761) og John Michell (1767), observerede vel ikke selv Dobbeltstjerner, men udbredte forst rigtige Anskuelser om Stjernernes Attractionsforhold i partielle binære Systemer. Lambert vovede ligesom Kepler at yttre -Formodning om, at de fjerne Sole (Firstjerner) lige- som vor Sol, ere omgivne af dunkle Verdenslegemer, Pla- neter og Cometer; angaaende de hinanden nær staaende Fir- stjerner troedehan, hvor tilbøjelig han end synes til Anta- gelsen af inorke Centrallegemer, „at de i en ikke overdreven lang Tid fuldendte et Kredslob om deres fælleds Tyngde- punkt". Michell, o som ikke kjendte noget til Kants og Lam- berts Ideer, anvendte forst med Skarpsindighed Sandsyn- ligheds - Beregilingen paa tætte Stjernegrupper, i Særde- leshed paa fleerfoldige Stjerner, binære og gvaternære; hart viste, hvorledes 500000 turde væddes mod 1 paa, at Sam- menstillingen af de 6 Hovedstjerner i Plejaderne ikke hidrørte fra Tilfældet, men at deres Gruppering meget mere maatte være gruudet paa et indre Forhold, hvori disse Stjerner staae til hinanden indbyrdes. Han er saa vis paa Eristent- sen nf lyseude Stjerner, der bevæge sig omkring hinanden, nt