Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

192 han foreslaaer7, at anvende disse partielle Stjernesystemer til sindrig Løsning af adskillige astronomiske Opgaver. Manheimer Astronomen Christian Mayer har den store Fortjeneste, ad virkelige Iagttagelsers sikkre Vei, forst (1778) at have gjort Dobbeltstjernerne til et særegent Maal for sine Bestræbelser. Den uheldig valgte Benævnelse, First jerne- Drabanter, og de Forhold, som han troede at have opda- get mellem Stjerner t 2 0 30' til 2° 55 Minuters Afstand fra Arkturus, udsatte ham for Samtidiges bittre Angreb og for den store og skarpsindige Mathematiker, Nicolaus Fußs Dadel. Mørke planetariske Legemers Synligbliven ved reflecteret Lys var, i Betragtning as saa uhyre en Afstand, horst usandsyn- lig. Man agtede ikke paa Resultaterne af omhyggeligen an- stillede Iagttagelser, fordi man forkastede den systematiste Forkla- ring af Phænomenerne; og dog havde Christian Mayer i et Forsvarsstrift mod Pater Maximilian Hell, Di- recteur ved det keiserlige Observatorium t 28ien, udtrykkelig erklæret, „at de smaa Stjerner, der staae saa nær ved Siden af de store, enten ere belyste, i sig selv morke Pla- neter; eller begge Slags Verdenslegemer, Hovedstjernen og dens Ledsager, ere tvende om hinanden kredsende, selv- lysende Sole". Vigtigheden af Christian Mayers Arbeider er længe efter hans Dod med taknemmelig Paastjonnelse ble- ven offentlig anerkjendt af Struve og Mädler. I begge hans Afhandlinger: Vertheidigung neuer Beobachtungen von Firsterntrabanten (1778) og Diss, de novis in coelo sidereo phaenomenis (1779) ere 80 af ham iagttagne Stjern epar beskrevne, blandt hvilke 67 have en ringere Afstand end 32". De fleste cif disse ere af Christian Mayer nyop- dagede gjennem den Manheimer MUurqvadrants fortræffelige otte Fods Kikkert; „mange hore endnu til de vanskeligste