Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

193 Objecter, font kun kunne iagttages med stærke Instrumenter: f. Er. (> og 71 Herculis, e Lyrae og to Piscium.“ Mayer maalte rigtignok kun (som man iovrigt endnu længe efter ham maatte indskrænke sig til), Nectascensions- og Declina- tions-Afstandene paa Meridian-Instrumenter, og efterviste af sine egne og tidligere Astronomers Iagttagelser Positions-For- andringer, fra hvis nUmmeriske Velob han vel ikke foretog det til Berigtigelse nødvendige Fradrag, men derfor dog (i enkelte Tilfælde) angav hvad der horte Stjernens egen Bevægelse til.8 Disse svage, men erindringsværdige Begyndelses-Forseg afløstes af Wilhelm Herschels Kæmpeværk øver de fleerfoldige eller Multipler-Stjernerne. Det omfatter en lang Periode af over 25 Aar. Thi om endog den forste Fortegnelse paa Herschels Dobbeltstjerner udkom fire Aar senere end Christian Mayers Afhandling over denne Gjenstand, saa naae den For- stes Iagttagelser dog til 1776, ja, til 1779, naar man regner Undersøgelserne over Trapeziet i den store Taageplet i Orion med. Næsten alt, hvad vi nutildags vide om Dobbeltstjernernes mangfoldige Skikkelser, er oprindelig Udsprungen af Sir Wil- liam Herschels Arbeide. Han har i Catalogerne fra 1782, 1783 og 1804 ikke blot anført 846 for største Delen af ham selv alene fundne Dobbeltstjerner med Bestemmelse af Po- sition og Distances men det som vigtigere er, end Forøgelsen i Antallet, han har ogsaa ovet sin Skarpsindighed og Iagt- tagelsesevne paa alt herchorende til deres Bane, formodede Omlobstid, Klarhed, Farvecontrast og Classification efter Stør- relsen af deres indbyrdes Afstande. Begavet med en riig Phantasie er ban dog stedse gaaet frem med stor Forsigtighed og har forst i Aaret 1794, efter Adskillelsen af optiske og Phystste Dobbeltstjerner, foreløbig udtalt sig angaaende den større Stjernes Forhold til fin mindre Ledsager. A. v. H u m b o ld t, Kosmos III. jZ