Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

194 Phænomenernes hele Sammenhæng udviklede han forst 9 Aar senere i det 93de Bind af Philosophical Transactions. Nu fik Begrebet Fasthed om partielle Stjernesystemer, i hvilke flere Sole dreje sig om et fælleds Tyngdepunkt. Den mægtige Indflydelse af Tiltrcekningskrcefterne, som i vort Solsystem strækker sig til Neptun i 30 Jordvider (622 Mill, geogr. Mile), ja ved Solens Attraction tvinger den store Co- met fra 1680 til at vende sig i en Afstand af 28 Neptuns- vider (d. e. af 853 Jordvider eller 17700 Millioner geogr. Mile); aabenbarer sig ogsaa i Bevægelsen af Dobbeltstjernen 61 t Svanen, som er 18240 Reptunsvider (550960 ^zoldvi- der eller 11394000 Millioner geogr. Mile) borte fra Solen, med en Parallare af O",3744. Men om endog Sir William Herschel meget klart erkjendte Phcenomenernes Aarsager og almindelige Sammenhæng, saa vare dog Positionsvinklerne i det forste Decennium af dette Aarhundrede, saaledes som disse fremgik af hans egne Iagttagelser og af de ikke omhyg- gelig nok benyttede ældre Stjernecataloger, knyttede til for forte og altfor nærliggende Epocher, til at give tilstrækkelig Sikkerhed med Hensyn til Omlobstidernes eller Bane-Elemen- ternes enkelte nummerifte Forhold. Sir John Herschel erindrer selv om de saa usikkre Angivelser af Omlostiderne for a Geminorum (334 Aar istedetfor 520 efter totter10); af / Virginis (708 istedetfor 169); og af / Leonis (1424 i Stru- ves store Catalog), et pragtfuldt Stjernepar, guldfarvet og rodlig grønt (1200 Aar.) Efter William Herschel har Struve, Faderen, (1813—1842) og Sir John Herschel (1819-1838) lagt de egentlige spcci- ellere Grundlag til denne saa vigtige Green af Astronomien, med en beundringsværdig Virksomhed og med Benyttelse af de fuldkon'.nere Instrumenter (navnlig Mikrometer-Apparaterne).