Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

196 of Encke og Galle t Berlin (1836-1839) af Preuß og Otto Struve t Pnlkowa (siden Cataloget sra 1837), af Mädler i Dørpat og Mitchell i Cincinnati (Ohio), sidste iagttagne med en 17 Fods Münchener Refractor. Hvor mange af hine 6000, for det væbnede §)je nær til hinanden frg sluttende Stjerner, der staae i et umiddelbart Attractionsforhold til hin- anden, danne egne Systemer og bevæge sig i afsluttede Baner, d. e. med andre Ord, hvormange der hore til de saakaldte physiske (kredsende) Dobbeltstjerner; er et vigtigt Sporgs- maal, men vanskeligt at besvare. Af kredsende Ledsagere blive bestandig esterhaanden flere og flere opdagede. Over- ordentlig Langsomhed i Bevægelsen, eller Retningen af den for vort Dje Udstrakte Baneflade, i hvilken den sig bevægende Stjerne indtager en for Iagttagelsen ugunstig Position, bevir- ker, at man længe fristes til at ansee physiske Dobbeltstjer- ner for optiske, der kun synes hinanden nære. Men ikke blot tydelig erkjendt, maalelig Bevægelse er et Criterimu; allerede den af Argelander og Bessel hos et betydeligt Antal Stjernepar paaviste, aldeles lige Egenbevægelse i det store Verdensrum (en fælleds Fremskriden, som den der foregaaer med vort hele Solsystem: altsaa med Jorden og Maanen, Jupiter, Satmn, Uranus, Neptun og deres Drabanter) vidner om Sammenhæng eller Forbindelse mellem Hovedstjernen og dens Ledsager, om Forhold i afsluttede, partielle Systemer. Mädler har gjort den interessante Bemærkning, at, medens man indtil 1836 blandt 2G4O katalogiserede Dobbeltstjerner fun kjendte 58 Stjernepar, i hvilke nogen Stillingsforstjel med Vished lod sig iagttage, og 105, i hvilke samme kun kunde holdes for mere eller mindre sandsynlig; for nærværende Tid Forholdet mellem physisie og optiske Dobbeltstjerner er saa forandret lil Fordecl for det forste Slags, at man, efter en