Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

 204 i :: 'S Stjernehobe: blive de dog altid af største Vigtighed for Kundskaben om Verdensbygningens Indretning, og om hvad der opfylder Himmelrummene. Antallet af dem, hvis Rectascension og Declination er bestemt, overstiger allerede 3600. Nogle af de formløst ud- bredte have en Brede af 8 Maanediametre. Efter William Herschels tidligere Skjon (1811) bedække Taagepletterne i det mindste 1/2To af det hele synlige Firmament. Seete igjennem Kjæmpeteleffoper fores deres Betragtning op i Re- gioner, hvorfra Lysstraalen efter ikke ganske usandsynlige Formodninger bruger Millioner af Aar for at naae til os: Afstande, til hvis Udmaaling Dimensionerne af det os nær- meste Firstjernelag (Siriusafstande, eller beregnede Afstande fra Dobbeltstjernerne i Svanen og Centauren) neppe strække til. Ere Taagepletterne elliptifte eller kugleformige Stjerne- grupper, saa minde de, ved selve deres Conglomeration, om et gaadefuldt Spil af Gravitatiouskræfter, som de adlyde. Er det Dunstmasser med en eller flere Taagekjerner, saa be- bude deres forftjellige Grader af Forjættelse Muligheden af en fortsat Stjernedannelsesproces ved en endnu ikke klode- dannet Materie. Intet andet kosmist Billede, ingen anden Gjenstand i den mere beskuende, end maalende, Astronomie egner sig til t saa hoi Grad at beffjæftige Indbildnings- kraften: ikke blot som symboliserende Billede paa rumlig Uendelighed, men fordi Førstningen efter de forftjellige Til- stande i Væren og dennes cchnede Tilknytning til Tidernes Folgerækker, ligesom forjætter os en Aabenbarelse om Indsigt i Vorden.^ Den historiske Udvikling af vor nærværende Kundskab om Taagepletter lærer os, at her, som næsten overalt i Naturvldenftabens Historie, de samme modsatte Meninger,