Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

som endnu bestandig have talrige Tilhængere, allerede længe ere blevne forsvarede, dog med svagere GrUnde. Siden Kikkertens almindelige Brug blev indfort, see vi Galilæi, Dominicus Cassini og den skarpsindige John Michell at be- tragte alle Stjernetaager som fjerne Stjernehobe: medens Halley, Derham, Lacaille, Kant og Lambert forsvarede Eri- ftentsen af stjernelose Taagemasser. Kepler (ligesom Tycho Brahe førend Anvendelsen af teleffopist Iagttagelse) var en ivrig Tilhænger af Stjernedannelses-Theorien, af kosmist Taage, af fortættede, sammenklodede Himmeldunster. Han troede: coeli materiam tenuissimam (Taagen, som i Mælke- vejen lyste med et mildt Stjernelys), in unum globum condensatam, stellam efTingere; han grundede sin Mening, ikke paa Fortætningsprocessen, som foregaaer i begrændsede rundagtige Taageplettcr (disse vare ham ubekjendte) men paa den pludselige Fremstraalen af nye Stjerner i Mælke- vejens Rand. Taageplettcrnes Historie begynder ligesom Dobbelt- stjernernes med William Herschel, naar Talen er om Hovedtingen, nemlig om de opdagede Objecters Antal, disses grundige telestopiste Undersøgelse og Anskuelsernes Almindelig- gjorelse. Til Herschels Tid (Messiers førtjenstfulde Be- stræbelser iberegnede) vare i begge Hemisphærer kun 120 uoploste Taageplettcr bekjendte ester deres Position; og 1786 offentliggjorde allerede den store Astronom fra Slough sin forste Fortegnelse, som indeholdt 1000. Allerede tidligere har jeg i dette Værk omstændelig gjort opmærksom paa, at det som Hipparchus og Geminus i Pseudo-Eratosthenes's Catasterismer og i Ptolemæus's Almagest kalde Taage- stjerner (j-ecpekoetdetc;') ere Stjernehobe, der vise sig for det Uvcebnede Oje i Taagestjcer.^ Den samme Benævnelse,