Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

206 paa Latin JNebulosae, er ganet over i de Alpho nstnske Tabeller i Midten af det 13de Aarhundrede: sandsynligviis ved den jodiste Astronom, den rige Synagogeforstander i To- ledo, Isa c Aben Sid Hassans store Indflydelse. Trykte kom de Alphonsinffe Tabeller forst fer Lyset i Venedig 1483. Den forste Angivelse af et forunderligt Aggregat af talløse virkelige Taagepletter, blandet med Stjerne- sværme, sinde vi hos Abdurrahman Sufi fra det persiste Irak, en arabisk Astronom fra Midten af det 10de Aarhundrede. Den hvide Ore, som han saae {finne i mælkehvidt Lys dybt under Kanopus, var uden Tvivl den Store Magel- lan ske Sky, som med en tilsyneladende Brede af næsten 12 Maanediametre bedækler et Himmelrum af 42 Ovavrat- grader, og som forst omtales af europæiske Reisende i Be- gyndelsen af det 16de Aarhundrede, stjondt Normannerne allerede to hundrede Aar tidligere vare naaede^ til Sierra Leone (8Vs0 nordl. Brede) paa Afrikas Vestkyst. En Taage- masse af et saa stort Omfang, fuldkommen synlig med blotte Dine, burde da tidligere have tildraget sig Opmærksomheds Den forste isolerede Taageplet, der, som aldeles stjernelos og som en Gjenstand af særegen Art, blev sect t Kikkert og lagt Mærke til, var den ligeledes med blotte Dine synlige Taageplet ved t i Adromeda. Simon Marius (Mayer fra Gunzenhausen i Franken), tidligere Musiker, siden Hofmathematicus hos Markgreven af Culmbach, den samme, der havde seet Jupitersdrabanterne ni Dage? tidli- gere end Galilcei, har ogsaa den Fortjeneste at have givet den forste og det en særdeles uoiagtig Beskrivelse af en Taage- plet. I Fortalen til hans Mundus Jovialis8 fortæller han, at han den 15de December 1612 havde fundet en Fixstjerne af et Udseende, som aldrig tilforn havde viist sig for ham.