Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

207 „Den staaer nær ved den 3die og nordlige Stjerne i Andro- medas Bælte; feet med uvæbnet Die, syntes den ikke at være andet end en liden Sky, men i Kikkerten havde den aldeles ikke noget stjerneagtigt ved sig, hvorved den lod siz adskille fra Taagestjernerne i Krebsen og andre Taagehobe. Man kunde kun ftjelne et hvibagtigt Skjær, klarere i Cen- trum, svagere ud mod Nauden. Af 1/4 Grads Brede lignede det Hele et i stort Afstand stimlet Lys, seet (i en Lygte) gjen- iiem (halvgjennemsigtige) Hornffiver (similis fere splendor apparet, si a longinqvo candela ardens per cornu pelluci- dum de noctu cernatur)/4 Simon Marius gjor sig det Sporgs- maal, om denne besynderlige Stjerne stulde være en nyfrern- f ommen; ha il tor ikke afgjore det, inert finder det meget paa- faldende, at Tycho, som opregtter alle Stjerner i Andromedas Bælte, siet ikke omtaler denne.Nebulosa. I Mundus Jovialis, som for st udkom 1614, er altsaa (som jeg allerede paa et andet ©teb9 har bemærket) Forffjellen udtalt mellem en for Datidens teleskopiske Kræfter Uopløselig Taageplet, og en Stjernehob (engelsk cluster, franst amas d’etoiles), som fa aer et Taageskjær af mange, med det blotte Die usyn- lige Smaastjerners gjensi'dige Tilnærmelse til hinanden. Uagtet de optiste Instrumenters stedse stigende Forbedring, er Taagen i Andromeda, lige siden den blev opdaget og i halvtredie Aarhundrede bleven auseet for aldeles stjernetom, indtil for- to Aar siden 1500 smaa Stjerner bleve opdagede within the limits of the nebula af George Bond, paa den anden Side af Atlanterhavet, i Cambridge (For. St.) Jeg har dog trods dens opløste Kjerne, ikke fundeil mig beføjet til endnu at anføre deri blandt @tj;miebobeiie.10 Det er vel fuii at tilskrive et forunderligt Tilfælde, at Galilæi, som allerede for Aaret 1610, da hans Sy de rens M i