Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Nuntius udkom, paa flere Maader havde været beftjcestiget med Constellationen Orion siden i sin Saggiatore, da han af Mundus Jovialis alt længe kunde have været bekjendt med Opdagelsen af den stjerneløse Taage t Andromeda, ingen andre erager ueevner paa Firmamentet end saadanne, som i de svage In- strumenter paa den Tid af sig selv opløste sig i Stjerne- hobe. Hvad han faker Nebulöse del Orione e del Presepe, er for ham ikke andet end „Sammenhobttinger (coacervazioni) af talløse smaa ©fjerner."11 Under de skuffende Navne Nebulosae Capitis, Cinguli et Ensis Orionis stüdrer han Stjerttehobe efter hinanden, i hvilke han glæder sig over at have fundet 400 hidtil uoptalte Stjerner paa et Num af 1 eder 2 Grader. Om u op I o ft e Taager taler han sket ikke. Hvorledes har den store Taageplet i Sværdet kunnet undgaae at fængsle hans Opmærksomhed? Men har end den aandrige Forster sandsynligviis aldrig sect den uformelige Orions-Taage eller den rundagtige Skive af en saakaldel uopløselig ^aage, saa vare dog hans almindelige Betragtninger^ over Taage- pletternes indre Natur ganske lige med dem, til hvilke de fleste Astronomer nu for Tiden slutte sig. Ligesaa lidet som af Galilcei er den store Orions-Taage omtalt af Hevel i Danzig, en udmærket, men iovrigt for det teleskopiske to e c» kun lidet gunstigt stemt Iagttager. Hans Stjernefortegnelse indeholder overhovedet neppe 16 med Hensyn til Pofition be- stemte Taagepletter. Endelig opdagede14 Huygens i Aarct 1656 den ved sin Udstrækning, Skikkelse, og de mange senere Forsteres Berømt- hed saa navnkUttdige Taageplet i Orions Sværd og for- maaede Picard til at bestjæftige sig flittig med den (1676). De forste Taagepletter paa den sydlige Himmels t Europa Usynlige Regioner bestemte Edmund Halley (1077) under sit