Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

203 VIL Taagepletterne. Gm alle kun ere kjerne og særdeles tcette Stjernehobe? Segge de Magellanske Skyer, i hvilke Tnage- pletter tindes teet fammentrerngte med mange Stgernesværme. De saakaldte sorte Pletter eller Kulseekkene paa den sydlige Himmelhvælving. Iblandt de synlige Verdenslegemer, som opfylde Him- melrummet, gives der ved Siden af dem, der glimre med Stjernelys (de selvlysende eller blot planetarisk belyste; isolerede eller flersoldig parrede og om et fælleds Tyngde- punkt kredsende (Stjerner), ogsaa Masser med et mildere, mat T a a g e skj æ r.i Snart fremtrædende som skarp be- grændsede, skiveformige Lysffyer, snart formløst udbredte over store Num i mangfoldige Skikkelser, synes disse ved forste Vjekast for det væbnede Blik at være ganste forffjellige fra de Verdenslegemer, som vi i de fire sidste Afsnit af Astrognosien omstændelige« have omhandlet. Ligesom man er tilbøjelig til as see te Himmellegemers iagttagne, hidtil nfor- klarede Bevægelse 2 at flulte sig til andre Useetes Eristents; saaledes have Erfaringer angaaende Oploseligheden af et betydeligt Antal Taagepletier i den nyeste Tid ledet til nega- tive Slutninger med Hensyn til alle Taagepletier, ja al cosmisi Taage i Verdensrummet. Kunne end hine starpt begrændsede Taagepletier mutigen være en selvlysende dunst- agtig Materie, eller fjerne, tæt sammcntrængte, rundagtige