Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

202 om Hovedstjernen, i hvis Brændpunkt denne sidste befinder sig; altsaa en Ellipse, i hvilken det kredsende Verdenslegemes Ra- dius vector tilbagelægger lige Fladerum i lige Tider. Nojag- tige Maalinger af Positionsvinkler oz Afstande, egnede til Ba- nebestemmelser, have allerede ved et betydeligt Antal Dob- beltstjerner viist, at Ledsageren, ifolge de samme Gravitations Kræfter, som gjcelde for vort Solsystem, bevæger sig om den t Hvile betragtede Hovedstjerne. Denne faste kun 1/4 Seculum galnle Overbeviisning bo mier en af de store Epo- cher i den hojere kosmiske Ratnrvidenfkabs Udviklingshistorie. Verdenslegemer, som man efter gammel Skik og Brug er vedbleven at kalde First jern er, endftjoudt de hverken ere fæstede til Himmelhvælvingen eller ubevægelige, har man feet gjensidig at bedække hinanden indbyrdes. Kundsta- ben om partielle Systemers Tilværelse med en bent selv egen og i sig selv begrundet Bevægelse udvider Blikket endnu mere og oplofter Tanken saameget desto hojere, som disse Bevæ- gelser igjen ere andre, Himmelrummene oplivende, endnu al- mindeligere Bevægelser underordnede. Dobbeltstjerners Bane-Elementer. Navn. Halve stvre Are. Excentri- citet Omlsbsiid i Aar. Btregner. 1) § Uisae maj. WWW iC tv 20 S cc æ 0,4 164 0,3777 0,1037 58,262 60,720 61,300 Sav ary IS50. J,HerschelTab.I849 Mädler 1817. 2) p. Ophiuchi. 4 ",328 0,4300 73,862 Encke 1832 3) £ Herculis. 1 ",208 0,4320 30/22 Mädler 1847. 4) Castor. 8",086 0,7582 252,66 J.HerschelTab.l849 5",692 6"/'00 0,2194 0/2405 519,77 632,27 Mädler 1847. Hind 1849. 5) / Virginis. 3",580 3",863 0,8795 0,8806 182,12 1(39,44 J.HerschelTab.l849 Mädler 1847. 6) a Centauri. 15",500 0,9500 77,00 Cap. Jacob 1848.