Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

201 Antallet af Dobbeltstjerner, hvis Bane-Elementer have ladet sig beregne, angives ^9 for nærværende Tid til 14 til 16. Blandt disse har C Herculis allerede 2 Gange fuld- endt sit Omlob siden deus Opdagelse, og i dette Tidsrum (1802 og 1831) givet Anledning til at iagttage Phæno- menet af en Firstjernes synlige Bedækning ved en anden. De forste med Flid udførte Beregninger og Maalinger af Dobbeltstjernernes Baner skyldes Savary (£ Ursae maj.), Eucke (70 Ophiuchi) og Sir John Herschel; dem efterfulgte Bessel, Struve, Madler, Hind, Smyth og Capitain Jacob. Savarys og Enckes Methoder fordre 4 fuldstændige, tilstræk- kelig langt fra hinanden foretagne Iagttagelser. De korteste Omlobsperioder ere 30, 42, 58 og 77 Aar: altsaa mellem Saturns og Uranus's planetariske Omlobstider; de længste, med nogen Sikkerhed bestemte, overstige 500 Aar, d. e. de ere omtrent lige med det tredobbelte Omlob af Le Verriers Neptun. De elliptiske Dobbeltstjerne-Baners Excentricitet er efter det, man hidtil har udforsket, meget betydelig: for det meste cometagtig tiltagende fra 0,62 (o Coronae) til 0,95 (« Centauri). Den mindst excentriske indre Comet, nem- lig Fayes, har 0,55 Excentricitet, som er ringere end de tvende nysnævnte Dobbeltstjerners Bane. Paafaldeilde rm- gere Excentriciteter frembyde vy Coronae (0,29) og Castor (0,22 eller 0,24), efter Madlers og Hinds Beregninger. I disse Dobbeltstjerner beskrive begge Sole Ellipser, som nærme sig meget tvende af de smaa Hovedplaneters t vort Solsystem (nemlig Pallas's 0,24; og Junos 0,25 Baner). Naar man med Eucke i et binairt System betragter den ene af begge Stjerner, dett klarere, som hvilende (i Ro) og deretter herlforer Ledsagerens Bevægelse til denne; saa folger af det hidtil Betragtede, at Ledsagere» beffriver et Keglesnit