Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

200 Klarhedsgrad og navnlig i Ledsagernes, herfter endnu ikke eensstemmig Vished. Vi have allerede tilforn oftere25 omtalt den noget uregelmæssige Foranderlighed i Glands bos den gulrode Hovedstjerne a Herculis. Ogsaa den af Struve (1831—1833) iagttagne Ver el i Klarhed af de næsten lige gulagtige Stjerner (3m), Dobbeltstjernen / Virginis og Anon. 2718, tyder maastee paa begge ©oleé26 meget langsomme Aredreining. Om der virkelig i Dobbeltstjerner nogettsinde er foregaaet en Farveforandring (/ Leonis og / Delphini?), om i disse det hvide Lys har antaget et Farveffjeer, hvoraf det modsatte er Tilfældet hos den isolerede Sirius, idet hos denne Stjerne det farvede Lys er bleven hvidt: kan endnu ikke afgøres; 27 og naar de omtvistede Farveforstjelligheder kun dreie sig om svage Nuancer, maa tilbørligt Hensyn tages saavel til Iagttagerens organiske Individualitet og hvor Ne- fractorer ikke have været anvendte, paa den ofte rodvirkeude Indflydelse af Metalspeilet t Telestoperne. Iblandt de flerfoldige (Multipler-) Systemer findes: trefoldige (£ Librae, C Cancri, 12 Lyncis, 11 Monoc.); firfoldige (102 og 2681 i Struves Catalog, a Andromedae, e Lyrae); en serfoldig Forbindelse spores t & Orionis, det beromte Trapezium i den store OrionsTaage: rimcligviis et eneste physisk Attractions-System, idet de 5 mindre Stjerner (6m,3; 7m ; 8m ; 1 lm,3 og 12") folge Hovedstjernens (4m,7) Egenbevægelse. Forandring i deres gjensidige Stilling til hin- anden indbyrdes er derimod hidtil ikke opdaget.^ I tvende trefoldige Stjernepar, £ Librae, og L Can er i, er begge Led- sagernes Omlobsbevægelse med stor Sikkerhed erkjendt. Det sidstnævnte Par bestaaer af 3 i Klarhed kun lidet forstjellige Stjerner af 3die Størrelse, og ten nærmeste Ledsager synes at have en 10 Gange saa hurtig Bevægelse som den fjerneste.