Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

199 Stjernernes periodiske Foranderlighed nødvendig er bunden til den rode eller rødlige Farve, ligesaalidet er Farve i Almin- delighed eller en contrasterende Forstjellighed i Farvetone mel- lem Høvedstjernen og Ledsageren ejendommelig for de fler- foldige Stjerner. Visse Tilstande, som vi hyppig kunne finde fremkaldte, ere derfor ikke med det samme de almindelig nødvendige Betingelser for Phcenomenerne: være sig den pe- riodiste Lysforandring, eller Kredsningen i partielle Systemer om et fælleds Tyngdepunkt. En omhyggelig Undersøgelse af de klare Dobbeltstjerner (Farve lader sig endnu bestemme ved Stjerner af 9de Størrelse) lærer, at alle Solspectrets Farver, med Undtagelse af den rene hvide Farve, findes i Dobbelt- stjernerne; men at Hovedstjernen, naar den ikke er hvid, i Almindelighed nærmer sig det rode (nemlig de mindre refran- gible Straalers) Ertrem, Ledsageren derimod det violette (Grændsen for de meest refrangible Straaler). De rodlige Stjerner ere dobbelt saa hyppige som de blaa eller blaalige, de hvide ere omtrent Gang saa talrige som de rode og rødlige. Mærkværdigt er det ogsaa, at en stor Farvefor- skjel sædvanligviis er forbunden med en betydelig Forfljel i Klarhed. Blandt tvende Stjernepar, som formedelst deres store Klarhed beqvemt om Dagen kunne maales i stærke Kik- kerter, £ Bootis og / Leonis, bestaaer det forste Par af 2 hvide Stjerner 3m og 4m, det sidste af en Høvedstjerne 2m og en Ledsager af 3m,5. Man kalder denne den stjonneste Dobbeltstjerne paa den nordlige Himmel, medens a Centauri24 og a Cm cis paa den sydlige Himmel overgaae alle andre Dobbeltstjerner i Glands. Ligesom i £ Bootis bemærker man i a Centauri og y Virginis den sjeldne Sammenstilling af tvende store Stjerner med næsten samme Lysstyrke. Angaaende Foranderligheden i de flerfoldigeStjerners