Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

198 Næsten blandt Halvdelen af hine 600 Dobbeltstjerner var Høvedstjernen øg Ledsageren begge hvide. Iblandt de forskjel- ligfarvede bemærkedes sammensatte Skjcer af Guult og Blaat f. Er. i i Cancri), samt Rodguult og Gront (som i den ter- naire / Andromedae18) tildeels meget hyppigt. Arago har forst (1825) gjort opmærksom paa, at Far- vens Forfljelligartethed i det binaire System for det meste eller dog i særdeles mange Tilfælde indstrcenker sig til Comple- mentar-Farver (for de sig til Hvidt c o mpl em enteren de, saakaldte subjective). Det er et bekjendt optifl Phænomen, at et svagt hvidt Lys synes gront, naar et stærkt (inten- sivt) rod t Lys kommer det nær; det hvide (-ys bliver blaat, naar et stærkere guulagtigt Lys omgiver det. Arago har dog desangaaende med Forbehold erindret om, at man, selv om det grønne eller blaa Farvespil hos Ledsageren er en Folge af Contrasten, dog ingenlunde i det Hele taget tør benægte den virkelige Eristents af grønne eller blaa L-tjerner.-o Han anfører Erempler paa, hvorledes en klartlysende hvid Stjerne (1527 Leonis, 1768 Can. ven.) er ledsaget af en lille blaa Stjerne; ligesom i Stjerneparret (c)' Serp.), hvor begge, baade Høvedstjernen og dens Ledsager, ere bioa.21 Han foreslaaer, for at Undersøge om den contrasterende Colorit kun er subjektiv, ved en Traad eller et Diaphragma at skjule Hoved- stjernen i Kikkerten, (saasnart Afstanden vil tillade det). Sæd- vanlig er kun den mindre Stjerne blaa. Anderledes er det deri- mod med Stjerneparret 23 Orionis (696 i Struves Cat. p. LXXX); her er Høvedstjernen blaalig, Ledsageren veen hvid. Ere ofte blandt de fleerfoldige Stjerner de forskjelligfarvede Sole omgivne af os usynlige Planeter; saa maae disse, forskjellig belyste, have deres hvide, blaa, rode og grønne Dage?? Saalidet som, efter hvad vi allerede øøenfor 23 have viist,