Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Stjerner: ,,non viste mai fuor ch’alla prima gente“ havde
Hentydning paa antarktifle Polarstjerner.^
Vi have hidtil betragtet Taagerne med Hensyn til deres
Antal og Fordeling paa Himmelhvælvingen eller det saa-
kaldte Firmament: en tilsyneladende Fordeling, som man
ikke maa forøerte med den virkelige t Verdensrummet. Fra
denne Undersøgelse gaae vi nu over til den underfulde For-
fkjellighed i deres individuelle Dannelse. Denne er snart
regelmæssig (kugleforms g, elliptisk i forstjellig Grad,
ringformig, planetarisk eller lig en Photosphære,
der omgiver en Stjerne); snart uregelmæssig, og ligesaa
vanflelig at klassificere som vor Luftkredses klodeformede
Vandtaager, Skyerne. Som Normal-Skikkelse^^ for Taa-
gepletterne paa Firmamentet nævnes den elliptiske, (sphæ-
roidiffe): der, for Kikkerter af samme Styrke, naar den
gaaer over i den kugleformige, lettest forandrer sig til en
Stjernehob; medens de derimod desto vanskeligere^ tøte
sig opløse naar Formen er meget aflang (fladtrykt) og fore-
kommer skiveformig, og forlænget i een Dimension. Af
successive Overgange fra runde til langagtig elliptiske og
spidsudlobende Skikkelser (Philos. Transact. 1833 p. 494 PL
IX. fig. 19—24) ere der flere at finde paa Himlen. Den
mælkeagtige Taages Fortættelse er stedse tillige rettet mod et
Centrum, undertiden endog yenimod flere Centralpunkter
(Kjcern er). Kun i Afdelingen af de runde eller ovale Tan-
ger kjender man Dobbelt la a g er, hos hvilke ingen relativ
Bevægelse blandt Individerne bliver bemcerkelig (fordi den
mangler eller er overordentlig langsom), og som en Folge
heraf savnes Kriteriet til at paavise deres gjensidige Paa-
virkning indbyrdes, saaledes som det er muligt ved Sondrin-
gen af physiske fra blot optiske Dobbeltstjerner. (Af