Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Stjerner: ,,non viste mai fuor ch’alla prima gente“ havde Hentydning paa antarktifle Polarstjerner.^ Vi have hidtil betragtet Taagerne med Hensyn til deres Antal og Fordeling paa Himmelhvælvingen eller det saa- kaldte Firmament: en tilsyneladende Fordeling, som man ikke maa forøerte med den virkelige t Verdensrummet. Fra denne Undersøgelse gaae vi nu over til den underfulde For- fkjellighed i deres individuelle Dannelse. Denne er snart regelmæssig (kugleforms g, elliptisk i forstjellig Grad, ringformig, planetarisk eller lig en Photosphære, der omgiver en Stjerne); snart uregelmæssig, og ligesaa vanflelig at klassificere som vor Luftkredses klodeformede Vandtaager, Skyerne. Som Normal-Skikkelse^^ for Taa- gepletterne paa Firmamentet nævnes den elliptiske, (sphæ- roidiffe): der, for Kikkerter af samme Styrke, naar den gaaer over i den kugleformige, lettest forandrer sig til en Stjernehob; medens de derimod desto vanskeligere^ tøte sig opløse naar Formen er meget aflang (fladtrykt) og fore- kommer skiveformig, og forlænget i een Dimension. Af successive Overgange fra runde til langagtig elliptiske og spidsudlobende Skikkelser (Philos. Transact. 1833 p. 494 PL IX. fig. 19—24) ere der flere at finde paa Himlen. Den mælkeagtige Taages Fortættelse er stedse tillige rettet mod et Centrum, undertiden endog yenimod flere Centralpunkter (Kjcern er). Kun i Afdelingen af de runde eller ovale Tan- ger kjender man Dobbelt la a g er, hos hvilke ingen relativ Bevægelse blandt Individerne bliver bemcerkelig (fordi den mangler eller er overordentlig langsom), og som en Folge heraf savnes Kriteriet til at paavise deres gjensidige Paa- virkning indbyrdes, saaledes som det er muligt ved Sondrin- gen af physiske fra blot optiske Dobbeltstjerner. (Af