Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

221 bildninger af Døbbelttaager finder man i Philos. Transact, før the year 1833 fig. 68—71. Smlgn. ogsaa Herschel, Outlines of A str. § 878, Observ. at the Cape of Good Hope § 120.) Ningformige Taager here til de sjeldneste Phcenome- ner. Man kjender ester Lord Nosse for nærværende Tid syv af disse paa den nordlige Himmel. Den berømteste afTaage- ringene ligger mellem ß og / Lyrae (Nr. 57 Messier, Nr. 3023 i Sir John Herschels Catalog), og blev opdaget af Darqvier i Toulouse 1779, da den af Bode opdagede Comet kom i dens Nærhed. Den er tilsyneladende næsten af samme Størrelse som Iupitersfliven, og elliptifl efter Forholdet i dens Diametre som 4 til 5. Det Indvendige af Ningen er ingen- lunde sort, men noget oplyst. Allerede Sir William Herschel havde stjeluet nogle Stjerner i Ningen, Lord Nosse og Bond have ganske oploft ben.47 Fuldkommen sorte i Ringens Hu- ling ere derimod de stjonne Taageringe i den sydlige Hemi- sphcere Nr. 3680 og 3686. Den sidste er desuden ikke ellip- tisk, men aldeles runt>;48 alle ere sandsynligviis ringförmige Stjernehobe. Ved de optiske Instrumenters tiltagende Styrke vise sig iovrigt i Almindelighed saavel elliptiske som ring- förmige Taagepletter mindre affluttede i deres Omrids. I Lord Nosses Kcempeteleffop viser sig endog Lyrens Ring som en enkelt Ellipse med besynderlig divergerende, traadformige Taage-Tilhæng. I Særdeleshed paafaldende er Omdannel- sen af en for svagere Kikkerter enkelt elliptisk Taageplet til Lord Rosses Krebs-Taage (Crab-Nebula). Sjeldnere end Ningtaagerne ere vel ikke de saakaldte planetariske Taagepletter, men dog efter Sir John Herschel kun 25 i Taller, af hvilke næsten s/4 ere beliggende i den sydlige Hemisphære. Herschel, Faderen, er den første