Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

099 som har opdaget dem, og de bore til de vidunderligste Phce- nomener paa Himlen, man fjender. De have den meest paafaldende Lighed med Planetstiverne. Den storre Deel er rund eller noget oval; snart skarpt begrændset, fnart taage- agtig og duttstig i Nariden. Mange cif Skiverne have et meget eensformigt Lys, andre ere ligesom spraglede eller svagt plet- tede (mottled or ofa peculiar texture, as if curdled). Man seer tilgen Spor af Fortcettelse henimod Centrum. Fem pla- netariffe Taagepletter, har Lord Nosse erkjeudt for Nittgtan- ger, med 1 eller 2 Centralstjerner. Den stoiste planetariffe Taageplet ligger i den store Bjorn (ikke langt fra ß Ursae maj.), og blev opdaget af Mechain 1781. Skivens^ Diame- ter er 2'40". Den planetariske Taage i Sydkorset (Nr. 3365, Capr eise p. ICO) har med en Skive af neppe 12" Dia- meter dog samme Klarhed som en Stjerne af 6.7de Størrelse. Dens Lys er indigoblaat; og et saadant ved Taagepletter mærkværdigt Farveskjcer sindes ogsaa hos tre andre Gjenstande af samme Form, i hvilke dog det Blaa har en ringere Jn- tenfttet.50 Det blaa Faro estjær hos nogle planetariske Taager taler flet ikke mod Muligheden af, at de kunne være sammensatte af smaa Stjerner; thi vi kjeude blaa Stjerner ikke alene i begge et Dobbeltstjernepars Dele, men ogsaa ganske blaa Stjernehobe, eller saadanne, som ere blandede med rode og gule Smaastjerner.^^ Svorgsmaalet: om de planetarifle Taagepletter ere meget fjerne Taagestjerner, i hvilke Forstjellen imellem den oplysende Centralstjerne og den samme omgivende Lysdunst forsvinder for det teleskopiske Ekuen, har jeg allerede berørt52 t Be- gyndelsen af Naturmaleriet. Maatte dog blot ved Lord Nosses Kjæmpeteleftop disse saa forunderlige planetariste Duustftivers Natur blive gjennemforffel! Er det allerede end saare vanfleligt