Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

223 at gjore sig et klart Begreb om de indviklede dynamiske Betingelser, under hvilke de i en kuglerund eller sphæro- idist fladtrykt Stjernehob roterende, sammentrængte og henad imod Centrum specifist tættere Sole (Firstjerner) danne 58 et Ligevægtssystem; faa bliver Vausteligheden endnu større med hine cirkelrunde, velbegrcendsede, planetariste Taagestiver, der vise en ganske eensformiz i Centrum flet ikke forøget Klarhed. En saadan Tilstand er mindre forenelig med Kug- leformen (med Aggregat-Tilstanden af mange tusinde Smaa- ftjerner) euo med Ideen om en gasformig Photosphære, som den ved vor Sol, der antages bedækket med et tyndt uigjeil- nemsigtigt, eller dog meget svagt oplyst Dunstlag. Synes Lyset i den planetariste Taageflive kun derfor saa eensformig fordelt, fordi Forfljellen mellem Centrum og Nand paa Grund af den store Afstand forsvinder? Den fjerde og sioste Slags Form af regelmæssige Taager er Sir William Herschels Taagestjern er (Ne- bulous Stars): d. e. virkelige Stjerner, omgivne af en mælke- agtig Taage, som efter al Sandsynlighed staaer i Afhængig- hedsforhold til Centralstjernen. Om den Taage, der efter Lord Nosse og Mr. Stoney hcs nogle syltes ganske ringför- mig (Phil. Transact, for 1850 PL XXXViII fig. 15 og 16) er selvlysende og barnier en Photosphære som ved vor Sol, om den (hvilket vel er mindre sandsynligt) blot belyses afCen- tralsolen: derom herske meget forfljellige Meninger. Derhain og tildeels ligeledes Lacaille, der paa det gode Haabs Forbjerg opdagede mange Taagestjerner, troede, at Stjernerne stode langt borte fra Taagerne og projicerede sig paa disse. Mai- ran synes forst (1731) at have udtalt den Anstnelse, at Taa- gestjernerne ere omgivue af en dem tilhørende Lys-Atmos- sphære. Man finder endog storre Stjerner (s. Er. af 7de