Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

994 Størrelse, som Nr. 675 t Catal. fra 1833), hvis Photosphcer e bar en Diameter af 2 til 3 Minutter.^ En Classe af Taagepletter, der ganske afvige fra de hidtil beskrevne, saakaldte regelmæssige og altid idetmintste svagt begrændsede, ere de store Taagemasser af uregelmæs- sig Skikkelse. De udmærke sig ved de forskjelligste usymme- triste Former med ubestemte Omrids og taageagtige Randkan- ter. De ere at betragte som gaadefulde Naturppænomener sui generis, der fornemmelig have givet Anledning til Menin- gerne om kosmiske Skyers og selvlysende T a ager s Eristents, adspredte i Himmelrummet i Lighed med Zodia- kallysets Substratum. En paafaldende Contrast frembyde deslige irregulaire Taager, der bedække flere Qvadratgrader paa Himmelhvælvingen, ligeoverfor den mindste af allere gu- laire, isolerede og ovale Taageskiver, der har samme Lysstyrke som en telestopist Stjerne af 14de Størrelse og er beliggende mellem Altaret og Paradisfuglen i den sydlige Hemisphære.56 Ikke to af de usymmetriske, diffuse Taagemasser ligne hinan- ben;57 „men", tilfoier Sir Iohn Herschel efter mangeaarig Iagttagelse, „hvad man hos alle bliver vaer, og hvad der giver dem en ganske ejendommelig Charakteer, er, at alle ligge i eller meget nær ved Mælkevejens Rande, ja kunne betragtes som Udløbere fra samme". Derimod ere de regelmæssig dan- nede, for det meste velbegræudsede, smaa Taagepletter, deels ad- spredte over hele Himlen, deels sammentrængte i egne Negio- ner, langt borte fra Mælkevejen: i den nordlige Hemispbcere i Jomfruens og F i s k e n es Regioner. Meget langt borte fra Mælkevejens synlige Nand (fulde 15°) ligger rigtignok den store irregulaire Taagemasse i Crionø Sværd; dog horer ogsaa denne maaskee til Forlængelsen af den Green af Mæl- kevejen, der fra a og e i Perseus synes at tabe sig henimod