Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

233 staaer en hvid Plet, join man hverken seer i Irak, (t Egnen om Bagdad) et heller i Nedschd (Nedjed, det nord- lige Arabia petræa, men nok i det sydlige Tehama mellem Mekka og Spidsen af Jemen, langs med Kysten af det rode £>ciø".82 Den hvide Ores relative Position til Canopus er her neje nok angivet for det uvæbnede Dje; thi Nectascen- ftoneii af Canopus er 6h 2OZ, og den ostlige Nand af den store magellanske Sky har Rectascensionen 6h O'. Synligheden af Nubecula major under nordligere Breder har ikke kunnet forandre sig synderlig ved Præcessionen siden det 10de Aarhun- drede, da deune i de sidst forløbne Aartusinder har naaet sit Nordsternes Maximum. Naar man folger Sir John Herschels nøjagtige Stedbestemmelse for den store Sky, saa finder man, at Gjenstanden var fuldkommen synlig indtil 170 nordlig Brede paa Abdurrahman Susis Tid; for nærværende Tid omtrent indtil 18°. De sydlige Skyer have altsaa kun- net være sete t hele det sydvestlige Arabien, i Viraklandet Hadhramaut, saavelsom i Jemen, det gamle Sæde for Cul- tiiren i Saba og for de tidligt indvandrede Zoctanider. Den sydligste Spidse af Arabien ved Aden, Strædet ved Bab-el- Mandeb, har 12° 45', L oh eja forst 15 0 44' nordlig Brede. Mange Araber, der nedsatte sig paa Ostkysten af Afrika mellem Vendekredsene, Nord og Syd for LEgvator, bidroge naturligviis ogsaa til nærmere Kuudffab om de sydlige Stjerner. Mere dannede (især catalouiske og portugisiske) Piloter besøgte forst Afrikas Vestkyst hiinsides Linien. Utvivlsomme Aktstykker: Marino Sauuto Torsellos Verdenskort fra Aaret 1306, det genuesiske Portuiano Mediceo (1351), Planisferio dela Palatina (1417) og Mappamondo di Fra Mauro Ca- maldolese (mellein 1457 og 1459); bevise, hvorlunde den