Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

232 Angivelser ere begge fra Aaret 1515: medens Magellans Ledsager, Pigafetta, ikke omtaler nebbietten i sin Neisejournal forend i Januar 1521, da Skibet Victoria fom fra det patagoniffe Stræde ind i Sydhavet. Det meget gamle Navn Cap-Skyerne er iovrigt ikke opstaaet af Nærheden ved den endnu sydligere beliggende T af el bjerg et s-Constel- lation, der forsi er indfort og saaledes benævnet af Lacaille. Navnet kunde snarere have Hentydning tildet virkelige Tafelbjerg, og paa det længe cif de Søfarende frygtede, storm- bebudende Phcenomen af en lille Sky, som lader sig see mod Uveir over Tafelbjergets Top. Vi ville snart faae at see, at begge Nubeculae, der længe have været bemærkede i den sydlige Hemisphære, men vare forblevne navnløse, med Skibs- fartens Udvidelse og visse Handelsvejes tiltagende Beseilirig erholdt Benævnelser, til hvilke disse Handelsveje selv gav Anledning. Den hyppige Seillads i det indiske Hav, der beskyller de ostafrikanste Kyster, har allerede tidlig, især siden Lagider- nes Tid og Monsun-Farterne, gjort Søfarerne bekjendte med de den antarktiske Pol nærbelizgende Stjerner. Hos Araberne finder man, som allerede ovenfor berort, allerede i Midten af det 10de Aarhundrede, et Navn for den forste af de Magellanske Skyer. Den er, som Jdeler har udfunden, identisk med den (hvide Ore, el-bakar, hos den berømte Astronom, Derwisch Abdurrahman Sufi fra Nal, en Stad i det persiste Irak. Denne siger i sin Vejledning til Kundskab om Stjernehimlen, som han udarbeidede ved Hoffet Under Svltanerne af Buyidernes Dynastie: „under Fodderne af Suhel (der menes her Udtrykkelig Ptolomcei S uhel, altsaa Canopus, fkjondt de arabiske Astronomer ogsaa kaldte flere andre store Stjerner i Skibet, el-sefina, Sich el)