Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

231 omgivet cif en Ring i betydelig Afstand, saa at den paa eengang gat77 et Billede af vort Stjeruelag og dets Mcelke- veis-Ning. Men det store Teleskop i Parsonstown forvand- lede i Foraaret 1845 det hele til et facet, snegleagtigt Toug, en lysende Spira, hvis Vindmager syntes ujevne, og ved begge Ertremer, i Centrum saavelsom udad sig endende i tætte, kornede, kuglerunde Knuder. Dr. Nichol har udgivet48 en Afbildning af denne Gjenstand (den samme, som Lord Nosse forelagde de Lærdes Forsamling i Cambridge 1845). Men den fuldkomneste er Mr. Johnstone Stoneys, Philos. Transact. 1850; Part I PL XXXV. fig. 1. Ganske lignende Spiralform har Nr. 99 Messier, med en eneste Central-Nucleus, samt andre nordlige Taager. Endnu staaer tilbage, Udførligere end dette kunde skee i det almindelige Na tur maleri79, at omtale en Gjenstand, der i Skikkelsernes Verden paa det hele Firmament er ene- staaende, ja som, om jeg maa Udtrykke mig saaledes, for» hpjer den sydlige Himmels landskabelige Inde. De to Magellan ske Skyer, der sandsynligviis forst af portugi- siste, siden af hollandske og danske Piloter ere blevne kaldte^ Cap-Skyerne, fængsle, som jeg af egen Erfaring veed, ved deres Lysglands, deres dem saa stærkt individuali- serende Jsolerthed og deres, dog t ulige Afstande, fælleds Kredsen omkring Sydpolen, paa den meest levende Maade den Reisendes Opmærksomhed. At hiin Benævnelse, der hidledes fra Magellans Verdensomseiling, ikke er den ældste, bliver gjendrevet81 ved de kredsende Lysfkyers Omtale og Beskrivelse af Florentineren Andrea Corsali i Reisen til Cochin og af Ferdinand den Catholfkes Secretair, Petrus Martyr de Anghiera, i hans Værk de rebus Oceanicis et Orbe novo (Dec. I. Lib. IX. p. 96). De her betegnede