Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

af hvilke den ene danner en meget final, deelt Stræng, der gaaer igjennem Dobbeltstjernen t] Cygni. Sammenhængen mellem saa ulige Taagemasfer ved et besynderligt celledannet Væv har forst Mason opdaget.75 Taagepletteni Ræven: — af Messier Ufuldkomment observeret, Nr. 27 i hans Fortegnelse; opdaget leilighedsviis ved Iagttagelse af Bodes Comet fra 1779. Den nøjagtige Positions-Bestemmelse (NA. 19° 52', N. P. D. 67° 43') og den forste Afbildning er af Sir John Herschel. Taageplet- ten, som har en ikke uregelmæssig Skekkelse, erholdt forst Nav- net Dumb-bell, ved Anvendelse af en Reflector med 18 Tom- mers Aabning Philos. Transact, for 1833 JNr. 2060 fig. 26; Outlines § 881). Ligheden med Dumb-bells (Koller of Jern med Bly i og overtrufne med Læder, til begge Sider- endende kugelformigt, af hvilke man betjener sig i England gymnastisk til at styrke Musklerne) er forsvunden i en Reflector af Lord Nosse70 med 3 Fods Aabning (s. hans vigtige nyeste Afbildning Philos. Transact, for 1850 PL XXXVIII fig. 17.) Ovlosttittg i talrige Stjerner lykkedes ligeledes; men Stjer- nerne forbleve taageblaudede. Spiral-Taagepletten i den nordl. Jagthund. — Den blev opdaget af Messier den 13de October 1773 (samtidig leilighedsviis tilligemed den af ham opdagede Comet) ved det venstre Are af Asterion, meget nær ved (Benetnasch) i Halen af den store Bjorn (Nr. 51 Messier, og Nr. 1622 i den store Fortegnelse i Philos. Transact. 1833 p. 49G fig. 25): et af de mærkværdigste Phcenomener paa Firmamentet, saavel formedelst Taagens underlige Dannelse, som formedelst deil uveiltede, form - omstiftende Virknittg, som Lord Nosses serføds Speil, har udøvet paa denne. I Sir John Herschels 18 Tommers Speilteleskop viste Taageplettett sig kuglervnd,