Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

229 hvis Midte den ved sine Jntensitetsforandringer saa beromt- blevne^^ Stjerne i] Argus ligger, bedækker over 4/7 af en Qvadratgrad paa Himlen. Taagen selv, som deler sig t mange uformelige Masser af ulige Lysstyrke, viser ingensteds det spraglede, kornede Udseende, som lader ahne Op- losningen. Den omflutter en besynderlig dannet, tom, med et meget svagt Lysffjær bedækket, uregelmæssigt Lemniscat- Oval. En smuk Afbildning af hele Phcenomenet, Frugten af to Maaueders Maalinger, findes i Sir John Herschels^ Cap-Observationer. Denne har i Taagepletterne om y Argils bestemt ikke færre end 1216 Stjernepositioner, for det meste af 4'n til 16™. Rækkefølgen af samme strækker sig endnu langt ud over Taagen ind i Mælkevejen, hvor de projicere sig paa den sorteste Himmelgrund og hæve sig ligesom frem af Him- meldybet. De staae derfor vel ikke i nogen Forbindelse med selve Taagen og ligge sandsynligviis langt borte fra denne. Den hele tilgræudsende Egn af Mælkevejen er iovrigt saa riig paa Stjerner (ikke Stjernehobe), at der imellem N.?l. 9h 50' og llh 34' igjennem den teleftopifle Vurderings-Pro» ces (star-gauges) for hver Middel-Qvadratgrad er sundet et Antal af 3138 Stjerner. Denne Stjernemængde stiger endog til 5093 i Tætningerne (sweeps) for N.A. Il11 24'; dette ud- gjyp her flere Stjerner paa een enfelt Qvadratgrad af Himmel- hvælvingen, end man kan fee73 af 1ste til 0te Størrelse med uvæbnede Vine over Horizonten i Paris eller Alerandrien. Taagepletten i Skytten. — Den er af betydelig Størrelse, ligesom sammensat af fire enkelte Masser (NA. 17h53', N. P. D. 114° 21') af hvilke atter den ene er tre- deelt. Alle afbrydes af taagefrie Mellemrum og det Hele var allerede ufuldkomment feet"4 af Messier. Taagepletten i Svanen: — flere irregulaire Masser,